Manden, der kalder sig Anders og siger, at han er fra Danske Bank, var iført et mundbind, da han hentede kvindens dankort. Modelfoto.

Pas på denne mand med mundbind: Han bedrager ældre borgere

Han kalder sig Anders Haugsted fra Danske Bank, men har et mål: At snyde og bedrage dig.

Senest opdateret: tirsdag 10. november 2020

Advarsel.

Denne mand er ude på at bedrage ældre borgere.

Han kalder sig Anders Hauersted og siger, at han er fra Dansk Bank.

Giv aldrig personlige oplysninger ud – hverken adgangskoder, CPR-nummer, NemID eller bankoplysninger.

Politiet

Men er du i kontakt med ham, risikerer du at miste tusindvis af kroner.

Dette måtte en kvinde forleden erfare.

Kom aldrig tilbage med dankortet

Kvinden blev ringet op af manden, der præsenterede sig som ”Anders Haursted” fra Danske Bank.

Sådan undgår du tricktyveri

For at undgå tricktyveri, er der er en række gode råd man altid bør følge, hvis man bliver kontaktet af politiet eller andre myndighedspersoner:

  • Bed altid om at se legitimation
  • Ring til politiet, hvis du er i tvivl
  • Vær opmærksom på, at politiet aldrig vil bede dig om at udlevere dit kontokort

Anders fortalte, at der foregik noget unormalt på kvindens konto, og der var blandt andet blevet hævet 8.000 kroner.

Lidt senere ringede Anders en gang til. Denne gang for at fortælle, at der nu var blevet hævet 15.000 kroner.

Anders tilbød at hjælpe, og kort efter mødte Anders op på kvindens bopæl, hvor han bad om at få udleveret hendes dankort, som han skulle undersøge.

Manden kom dog aldrig tilbage med kvindens kort. Til gengæld blev der hævet 6.000 kroner fra hendes konto, efter at Anders havde fået kortet.

Høj dansktalende mand

Kvinden anmeldte bedrageriet til Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi og beskriver “Anders” som en mand på 180-185 centimeter, almindelig af bygning, lys i huden og med kort, brunt hår.

Han var iført grå vindjakke, sorte bukser og bar mundbind. Han talte dansk.

Politiet: Giv aldrig oplysninger ud

Politiet opfordrer til, at man altid er særdeles varsom, hvis man bliver kontaktet af personer, der udgiver sig for at være fra banken, kommunen, Udbetaling Danmark eller lignende.

Giv aldrig personlige oplysninger ud – hverken adgangskoder, CPR-nummer, NemID eller bankoplysninger.

Afslut i stedet samtalen og kontakt politiet på 1-1-4.

Advar andre – del link

Du kan hjælpe med at advare andre mod den falske bankmand ved at gå på Faglige Seniorers facebook-side og dele linket. Tak.

 

 

Først publiceret: tirsdag 27. oktober 2020
Artiklen er sidst opdateret tirsdag 10. november 2020 kl. 14:33

Se, hvad vi ellers skriver om:

og
  • Gå ikke glip af nyheder fra Faglig Seniorer

  • Hidden
  • Dette felt er til validering og bør ikke ændres.