Jul er sæson for lomme- og tricktyverier i butikker. Pas på dine ejendele.

Fremmede stødte hårdt ind i 80-årig i butik: Så var pungen væk

Julehandlen kan blive en træls oplevelse, hvis man ikke er opmærksom. Det må en 80-årig kvinde erfare, da fremmede stødte ind i hende i en tøjbutik.

Senest opdateret: tirsdag 22. december 2020

Pas på når du julehandler i butikker. Det er ikke alle, der er ude for at købe julegaver til familien. Nogle har andre og mere skumle hensigter.

Det må en 80-årig kvinde bittert erfare, da hun forleden eftermiddag befandt sig i en H&M-butik i Lyngby.

En fremmed mand havde henvendt sig og på gebrokkent engelsk spurgt ind til nogle varer.

Imens kvinden talte med manden, stødte en fremmed kvinde hårdt ind i hende, så den 80-åriges tøj, som hun var på vej til kassen for at betale, røg af hendes rollator.

Da hun efterfølgende skulle betale for sine varer ved kassen, opdagede hun, at hendes pung med indhold nu var væk.

De to fremmede beskrives som: En mand af østeuropæisk af udseende, der talte og var iført mundbind og hue. En kvinde af østeuropæisk af udseende, brun i huden og også iført mundbind og hue.

Hver jul advarer politiet om lommetyverier og tricktyverier, der går ud over travle julehandlende.

Hvordan undgår du lommetyven?

Hvad gør du for at undgå, at du bliver udsat for lomme- og tricktyveri, når du handler? Dine råd og tips er vigtige for andre – del dem på Faglige Seniorers Facebokk-side

Først publiceret: torsdag 10. december 2020
Artiklen er sidst opdateret tirsdag 22. december 2020 kl. 14:57

Se, hvad vi ellers skriver om:

og
  • Gå ikke glip af nyheder fra Faglig Seniorer

  • Hidden
  • Dette felt er til validering og bør ikke ændres.