"Jeg lavede lige sådan en finte med at kigge væk og så tilbage på skærmen. Jeg troede simpelthen ikke mine egne øjne," fortæller den nybagte mangemillionær.

Mand i 70'erne på vej på pension: Vinder kæmpegevinst

Mand i 70’erne vinder over 5 millioner kroner efter at have spillet med i Lotto 31 år. Han vil dele med sine børn og "se glæden i deres ansigter".

Senest opdateret: tirsdag 22. december 2020

En mand i 70’erne fra Silkeborg havde allerede besluttet sig: Om en måned går han på pension.

Men at have skulle tage millioner af kroner med sig til at nyde pensionisttilværelsen havde han ikke forestillet.

For der står 5.266.650 kroner på bankkontoen.

De mange penge vandt han forleden i Eurojackpot.

Jeg troede ikke mine egne øjne

Manden opdagede først sit held op ad lørdagen, da han endelig fik tid til at tjekke sin mail efter middagsgæster om fredagen og pasning af børnebørnene lørdag formiddag.

”Min kone var lige gået ud for at kigge til børnebørnene, der var blevet lagt ud for at sove lur, da jeg tjekkede min mail på telefonen. Så stod der, at jeg havde vundet 5.266.650 kroner! Jeg lavede lige sådan en finte med at kigge væk og så tilbage på skærmen. Jeg troede simpelthen ikke mine egne øjne, fortæller den heldige vinder.

Har spillet siden de første Lotto-kugler

Han spiller både Eurojackpot og Lotto og har faktisk spillet med i lotteriet, siden Danske Spil rullede de første Lotto kugler gennem maskinen for 31 år siden.

Dengang stoppede han med at ryge, og tænkte at så havde han råd til en kupon om ugen.

Fik sagt han vil dele med sine børn

Han nævner også, at han vist en gang kom til at sige, at hvis han vandt, ville han dele gevinsten med sine børn.

”Det kan de jo godt lide at holde mig op på nu, siger han med et grin. Men selvfølgelig skal de have nogle af pengene. Det er jo meget sjovere at give med varm hånd, end en kold hånd fra graven. Nu kan jeg se glæden i deres ansigter, fortæller han og tilføjer, at han altid hjulpet sine børn.

”Det er da stort for mig at kunne give dem så god en begyndelse på deres voksenliv. Mine egne forældre havde ingen midler til at kunne hjælpe mig, så det har altid været et mål for mig, at få mine børn godt i vej”, siger han.

Udover at dele ud til børnene har ham og konen bestemt at deres hus skal renoveres fra kælder til kvist.

Hvad vil du bruge 5 millioner til?

Hvis du vandt 5.266.650 kroner, hvad ville du så bruge de mange rare penge på? Fortæl om det på Faglige Seniorers Facebook-side.

 

Først publiceret: torsdag 10. december 2020
Artiklen er sidst opdateret tirsdag 22. december 2020 kl. 14:57

  • Gå ikke glip af nyheder fra Faglig Seniorer

  • Hidden
  • Dette felt er til validering og bør ikke ændres.