Husk at få fornyet recepter på medicin, hvis de er ved at udløbe.

Får du medicin? Så husk dette inden jul

Er recepten på medicin ved at udløbe, så husk at få den fornyet inden jul. Hent medicinen i god tid og undgå kø, opfordrer apotekerne.

Senest opdateret: onsdag 7. april 2021

Rigtig mange danskere holder fri mellem jul og nytår. Det gælder også de praktiserende læger.

Derfor opfodrer apotekerne til, at at man husker at forny sine recepter nu, hvis de er ved at udløbe. Tjek evt. sammen med ældre pårørende, der får medicin

Samtidig lyder opfordringen, at man også skal hente sin medicin i god tid inden jul for at undgå kø ved apotekerne.

“Der er ofte er meget travlt på apotekerne i de sidste dage før den store højtid. Det er vigtigt at sprede kundestrømmen, så man minimerer smitterisikoen med COVID-19,” fremgår det af en meddelelse fra Danmarks Apotekerforening.

Apotekerne holder åbent alle hverdage før og efter jul.

Har man akut brug for medicin i helligdagene, er der vagtapoteker over hele landet. Husk at der er få vagtapoteker, og at de oftest ligger i de store byer.

Se oversigt over apoteker og vagtapoteker her.

 

 

Først publiceret: fredag 18. december 2020
Artiklen er sidst opdateret onsdag 7. april 2021 kl. 14:45

Emner: