En tur udenfor i sol eller regn gør os mere lykkelige og mindre ensomme her under corona.

Disse to ting gør dig mere lykkelig under corona

Gå en tur i frisk luft og brug mindre tid foran tv og computer. Det gør dig mere lykkelig og modvirker følelsen af ensomhed og stress, viser undersøgelse.

Senest opdateret: fredag 8. oktober 2021

Gå en tur, og skru ned for tiden bag skærmen – hvad enten det er tv’et, computeren eller mobilen.

Forskere i England og Østrig er kommet frem til samme resultater efter den store nedlukning i foråret 2020, og det er resultater, vi alle kan bruge nu her i den mørke vinter, hvor vi igen er afskåret fra at se venner og familie.

Begge undersøgelser viser nemlig tydeligt, at når man går en tur i naturen og mærker den friske luft i sit ansigt, mærker regnen falde blødt eller blive varmet af solen, ja, så stiger følelsen af lykke mærkbart hos os alle.

Det var store grupper af englændere og østrigere, der blev testet og undersøgt under de store nedlukninger i 2020.

Det er resultatet af den undersøgelse, der nu er blevet offentliggjort i tidskriftet Journal of Happiness Studies.

TV giver større ensomhedsfølelse

“Følelsen af lykke var tydeligt stærkere, når deltagerne i undersøgelsen var udendørs end indenfor. Og den stress, som kommer, når man er tvunget til at være hjemme hele tiden og ikke kunne se venner og familie, den dalede også, hvis man sørgede for at gå en tur udenfor hver dag”, fortæller Viren Swami, der er en af forskerne bag undersøgelsen på Anglia Ruskin University i England.

En anden ting, der trådte klart frem i den engelske og østrigske undersøgelser var, at jo flere timer man tilbragte foran skærmen, jo højere stress- og ensomhedsfølelse.

Få de seneste nyheder og råd til seniorer om corona

Gør som 160.000 andre seniorer.
Få vores gratis nyhedsbrev om corona, pension, tillæg og meget andet. Samtidig deltager du i konkurrencen om brunch for to

Tilmeld nyhedsbrevet her

Undersøgelsen viste også, at personer, der bor alene, bliver meget hårdere ramt end dem, der bor sammen med andre.

“Resultatet af vores undersøgelser fra sidste forår er vigtige nu her hvor den anden bølge af corona har medført endnu en hård nedlukning. Den offentlige sundhedsanbefaling burde derfor være mere frisk luft fremfor at blive indendørs og stirre på vores tv og mobiler, siger professor i psykologi, Viren Swami fra det britiske universitet.

Hvad gør du?

Hvad gør du for at skabe indhold i hverdagen under corona? Fortæl om det og giv gode råd videre til andre på Faglige Seniorers Facebook-side

Først publiceret: torsdag 14. januar 2021
Artiklen er sidst opdateret fredag 8. oktober 2021 kl. 16:42

Se, hvad vi ellers skriver om:

, , og
  • Gå ikke glip af nyheder fra Faglig Seniorer

  • Hidden
  • Dette felt er til validering og bør ikke ændres.