Skal du have succes med dit vægttab, så ligger opskriften i dine tarme.

Nøglen til dit vellykkede vægttab ligger i din tarm

I fremtiden kan din smartphone skræddersy et vægttabsforløb, der er ideelt til lige præcis dine tarmbakterier.

Senest opdateret: tirsdag 2. februar 2021

Forestil dig et bofællesskab, hvor beboerne spiser alle måltider sammen – morgen, middag og aften.

De spiser de samme fødevarer, og de er endda målt op i nøjagtig samme mængder.

Men maden har ikke samme effekt på beboerne i bofællesskabet. Nogle af dem oplever, at vægten står bomstille, mens andre begynder at tabe sig.

Spis dine bakterier i topform

  • Du har fra tidlig barndom opbygget en vis sammensætning af tarmbakterier. Den ligner sandsynligvis din families.
  • Nogle tarmbakterier har gavnlige funktioner, mens andre er mindre gavnlige.
  • Det bliver anset for gavnligt at have et rigt økosystem med stor variation af bakterier i tarmen. Der ses derimod typisk en ringe variation i forbindelse med kroniske sygdomme - herunder fedme, diabetes, astma og tarmbetændelse.
  • Sammensætningen er dog ikke statisk. Ved hjælp af eksempelvis din kost kan du fodre bestemte bakterier og dermed hjælpe til, at de bliver bedre til deres job, eller at der kommer flere af dem.
  • Det er lettere at opformere og aktivere bakterietyper, du har i forvejen, end at introducere nye typer.
  • Andre faktorer kan også påvirke dit mikrobiom. En antibiotikakur kan eksempelvis slå dine bakterier ned i en periode.
Kilder: professor MSO Susanne Brix Pedersen fra Institut for Bioteknologi og Biomedicin ved DTU, "Recovery of gut microbiota of healthy adults following antibiotic exposure" udarbejdet af Københavns Universitet og Steno Diabetes Center Copenhagen. /ritzau fokus/

Det er faktisk slet ikke utænkeligt. For lige præcis de bakterier, du har i tarmen, har nemlig mere at skulle have sagt, i forhold til om du taber dig, end din kost og dine gener.

Det viser et nyt studie, som er foretaget på 83 kinesiske personer over seks måneder. Studiet er publiceret i det videnskabelige tidsskrift “Gastroenterology”.

Bakterier i tarm vigtig for vægttab

Danske Susanne Brix Pedersen, som er professor MSO på Institut for Bioteknologi og Biomedicin ved DTU, har assisteret med at evaluere de mange data og er medforfatter på forskningsartiklen.

“Det er første gang, vi viser, at den samlede bakteriesammensætning er vigtig for vægttab på den længere bane”, fortæller professor MSO Susanne Brix Pedersen.

Konklusionen i studiet er, at bakteriesammensætningen i tarmen er et langt bedre grundlag for at forudsige, hvordan et vægttab vil forløbe, end din kost eller dine gener.

App kan skræddersy kostplan

Og der er store fremtidsperspektiver i den nye grundforskning.

Nu er grundstenene nemlig lagt til, at man på relativt kort sigt vil kunne kortlægge forskellige fødevarers samspil med tarmbakterierne. Og hvis det omdannes til en algoritme, så er der ikke langt til, at du kan hente det ned som en app på din telefon, vurderer Susanne Brix Pedersen.

Alt hvad det så kræver af dig, er en afføringsprøve, så dine tarmbakterier kan blive kortlagt, og så skal du registrere din kost.

Herefter ville appen kunne skræddersy en kostplan, efter hvad du ønsker, der skal ske med din vægt.

Øge mængde af gavnlige bakterier

“Når først man kender sammensætningen af tarmbakterier hos den enkelte og ved, at man har lige præcis de her gavnlige bakterier, så handler det om at tilpasse maden bedst muligt til det”.

“Så vil den kunne sige, at du skal spise mere af denne fødevare i stedet for en anden. Så kan man også øge aktiviteten og mængden af de gavnlige bakterier, man allerede har”, forklarer professoren.

Ifølge Susanne Brix kræver det dog et stort studie af tusinder af mennesker for at få alt den nødvendige viden på plads.

Men det er slet ikke urealistisk, at det kunne gøres inden for en tidsperiode på fem år, når først vi har de fornødne ressourcer til at koordinere indsamlingen af data, fortæller hun.

Vil du gerne af med fedtet?

Vil du gerne tabe dig – eller har du allerede gennemført et vægttab? Fortæl om det – og giv gode råd videre til andre seniorer på Faglige Seniorers Facebook-side – KLIK

 

Først publiceret: tirsdag 2. februar 2021
Artiklen er sidst opdateret tirsdag 2. februar 2021 kl. 10:47