Så skal vi til det igen! Pollensæsoner er gået i gang.

Gode råd mod pollen-allergi: Atju-atju-atju

Marts er premieremåned for el- og hassel-pollen og senere er birkepollen over os. Alt for mange får allergi og klør og nyser sig gennem foråret. Læs hvordan du lindrer eller undgår høfeber.

Senest opdateret: tirsdag 7. december 2021

Foråret banker på og de første pollen fra både elletræer og hasseltræer er i luften over hele Danmark.

Hvis du er allergisk mod “Det store træ i pollenskoven” – birketræet – er der risiko for, at du også får kløende øjne og løbende næse af el- og hassel-pollen.

“Seniorer er ikke mere udsat for høfeber end yngre mennesker er,” fortæller rådgivningschef i Astma-Allergiforbundet i Danmark, Betina Hjorth.

“Risikoen for allergi ligger rigtig meget i generne, og så hvad vi møder senere i livet. Det kan spores tilbage til en “3-enighed”, som Betina Hjorth kalder det.

Undgå usund livsstil

“Vores gener, vores miljø og vores livsstil. Hvad vi får med i generne, kan vi ikke gøre så meget ved. Miljøet handler om vi har hund, bor tæt på mange birketræer, hvor sund/utæt/ny/gammel vores bolig er og sådan nogle ting. Livsstilen handler om hvad vi spiser, om vi ryger og drikker,  altså generelt lever usundt.”

“Men seniorer med høfeber kan gøre det lettere for sig selv, hvis bliver ramt af kløende øjne og det kilder i næsten; de har pollen-allergi”, siger Betina Hjorth, og peger på Astma-Allergiforbundets mange gode råd.

7 gode råd udendørs

  1. Husk din medicin.
  2. Undgå eller begræns udendørsaktiviteter såsom idræt, hvis du får svære symptomer.
  3. Mindsk pollen i øjnene ved at bruge solbriller eller cykelbriller.
  4. Brug evt. en pollenmaske så du ikke indånder luft med pollen.
  5. Vask eller skyl dit hår inden sengetid, så du ikke får pollen med i seng.
  6. Hvis du har allergi over for svampesporer, så undgå skoven, når det er fugtigt eller lige har regnet.
  7. På cykel bliver du udsat for store mængder pollen. Jo mere du anstrenger dig, jo mere pollenforurenet luft trækker du ned i lungerne. Derfor er det vigtigt, at du er velbehandlet, hvis du cykler meget og har høfeber.

6 gode råd indendørs

  1. Sørg for at få luftet ud, så du får et godt indeklima, men undgå at lufte ud midt på dagen, hvor der normalt er flest pollen i luften.
  2. Pollen kan sætte sig i tøj, der bliver tørret udendørs. Brug hellere tørreloft eller -kælder. Alternativt tørretumbler i pollensæsonen. Tørring af tøj i boligen er problematisk, fordi det giver meget fugt og dårligt indeklima.
  3. Gør grundig rent en gang om ugen. Så fjerner du de pollen, der sidder i støvet.
  4. Tag eventuelt et brusebad før sengetid, for at skylle pollen ud af håret.
  5. Har du et ventilationsanlæg i boligen, kan du undersøge, om der kan monteres et pollenfilter.

Gode råd i haven

  • Lad andre slå græsplænen, hvis du har allergi over for græspollen. Mange med allergi over for græspollen reagerer også på saften i græsset.
  • Lad andre vende kompostbunken og undgå træflis i blomsterbedene.

Gode råd i bilen

  • Hold bilens døre, soltag og vinduer lukket.
  • Installer eventuelt et pollenfilter i ventilationsanlægget.
  • Indstil ventilationen på recirkulation.
  • Hvis du har mange høfebersymptomer, bør du overveje, om du udgør en risiko i trafikken. Du skal jo gerne kunne se ud af øjnene, når du færdes i trafikken.

Først publiceret: torsdag 25. februar 2021
Artiklen er sidst opdateret tirsdag 7. december 2021 kl. 08:30

Se, hvad vi ellers skriver om:

  • Gå ikke glip af nyheder fra Faglig Seniorer

  • Hidden
  • Dette felt er til validering og bør ikke ændres.