Sådan taler du om sygdom og hjælper

“Det skal nok blive godt igen”.

Hvis en person i din familie, vennekreds eller på arbejdspladsen bliver alvorligt syg, vil du uden tvivl gerne vise din omsorg.

Og det er fuldstændig menneskeligt at ville sige noget hjælpende og trøstende. Men lige præcis dén forventning kan få dig til at gå fuldstændig i baglås og fryse samtalen fast, fortæller Line Neustrup, som er psykolog med lang erfaring inden for blandt andet sygdom, kræftpatienter og pårørende.

“Vi kan komme til at gå helt i stå, fordi vi tænker, at vi skal sige det rigtige. Men det skal du lægge fra dig, for det har den syge ingen forventning om, at du gør”, siger Line Neustrup.

Lad det være op til patienten

I stedet råder hun til at stille nogle relativt banale spørgsmål, der lader det være op til den syge, hvor meget eller lidt de har lyst til at åbne for.

“Der skal være en let vej ind i og ud af den svære samtale. Det kan være ved at sige: “Jeg er ked af det, der er sket, har du lyst til at tale om det?” – eller hvad der nu falder en naturligt”, siger hun.

Du kan også spørge: “Hvad er du mest bekymret for i det her forløb?”. Så kan patienten selv lægge snittet, og så ved du samtidig, hvor du særligt skal støtte.

“Du kan også give personen mulighed for at gå ind i eller træde ud af sygdomssamtalen allerede i forespørgslen. For eksempel ved at sige: “Har du lyst til at tale om det, eller vil du hellere bare gå en tur?”, foreslår hun.

På den måde er den syge ikke tvunget til at rulle hele sygdomshistorien ud for gang nummer 100, men det kan alligevel være dejligt at få tilbuddet.

Vær konkret

Generelt handler det også om at lade personen vide og mærke, at du er der for dem.

Og selv om det virker naturligt at sige netop, “du skal bare sige til, hvis der er noget, jeg kan gøre”, så er det ifølge Line Neustrup ikke så ligetil for modtageren.

Det er ikke sikkert, at de orker det eller ved, hvad de kan bede om. Og derfor gælder det om at være konkret og selv komme på banen.

“Folk, der har været syge, fremhæver efterfølgende de venner, der trådte frem og sagde: “nu gør jeg lige det og det for dig”. Dem, der selv har taget initiativet”, siger Line Neustrup og nævner som eksempler at passe deres børn, slå græsset eller møde op med mad til fryseren.

“Selvfølgelig uden at overskride folks grænser”, tilføjer Line Neustrup.

Pårørende bliver selv syge

Rigshospitalet har lavet en pårørendeguide, fordi det også er en hård rolle og kan være et svært område at navigere i.

Her understreges det også, at det er vigtigt at være en god samtalepartner. Og det handler faktisk mest om at lytte.

Vær nærværende og omsorgsfuld. Hvis du spørger, hvordan det går, skal du også have tid, tålmodighed og overskud til at høre et uddybende svar.

Rigshospitalet lægger også vægt på, at du som nær pårørende skal huske at passe på dig selv.

“Rigtig mange pårørende oplever helbredsproblemer, der er så store, at de selv risikerer at blive syge. Pårørende rammes som oftest af søvnmangel, stress, angst og depression”, skriver Rigshospitalet.

Først publiceret: mandag 28. juni 2021
Artiklen er sidst opdateret fredag 8. oktober 2021 kl. 14:21