Disse to mænd hævede penge på kreditkort, de har franarret ældre mand. Nu er de efterlyst. Foto: Politiet

Efterlyst: Mistænkt for groft bedrageri mod ældre

Politiet efterlyser to unge mænd fanget på video-overvågning. De er mistænkt for at franarre ældre deres kreditkort,

Senest opdateret: torsdag 2. september 2021

To unge mænd mistænkt for groft bedrageri mod ældre er nu efterlyst af politiet.

Mændene blev fanget på videoovervågning ved en hæveautomat i Næstved, mens de var igang med at hæve penge på kreditkort, de er havde franarret en ældre mand.

I følge politiet kan de have flere forhold på samvittigheden.

“De har ringet op og udgivet sig for at være fra deres bank eller lignende. Så har de mødt op personligt og snydt borgerne til at udlevere deres kort og kode, siger Rune Nilsson, der er politikommissær hos Sydsjælland og Lolland-Falsters Politi, til TV2 Øst.

Den ene mand beskrives som: anden etnisk oprindelse end dansk, ca. 20-25 år, sort kasket, hvid skjorte og sorte bukser.

Den anden mand (B) beskrives som: anden etnisk oprindelse end dansk, ca. 18-22 år, sort hår, sort t-shirt og hvide shorts.

Poltiet hører gerne fra personer, der kan genkende de to mænd. Ring på 114.

Svindel på telefonen

Telefonnumrene bag fupopkald kan være svære at genkende som svindelnumre. De kan nemlig både være hemmelige numre, have dansk område-kode og ligne de numre, som danske virksomheder har.

Tager du telefonen, kan du spotte en svindler på:

  • Opkaldet handler om at få personlige oplysninger ud af dig
  • Personen påstår, at han vil hjælpe dig med din computer eller at du har problemer for eksempel med dit betalingskort.
  • Svindleren vil ofte forsøge at skræmme dig til at udlevere dine oplysninger.

Udlever ALDRIG personlige oplysninger til personer, du ikke kender eller har en aftale med.

 

 

Først publiceret: torsdag 2. september 2021
Artiklen er sidst opdateret torsdag 2. september 2021 kl. 22:59