Din tid hos lægen er knap - derfor er det vigtigt, at kommunikationen er knivskarp, så du kan få stillet den rigtige diagnose.

Har lægen forstået, hvor syg du er? Sådan gør du

Sådan hjælper du lægen – og dig selv – til at få stillet den rigtige diagnose.

Senest opdateret: fredag 1. oktober 2021

Medierne melder jævnligt om historier, hvor læger ikke får stillet en rigtig diagnose og ordinerer hovedpinepiller – men hvor det viser sig, at patienten er alvorligt syg.

Kommunikation mellem patient og læge er vigtig – og ofte er tiden knap. Derfor kan det gå galt.

Selv om det er lægens ansvar at stille den rigtige diagnose, så kan du selv hjælpe. Netværket Patientambassadørerne, der er en del af Dansk Selskab for Patientsikkerhed, giver disse råd, så du kan sikre, at din samtale med lægen bliver mere præcis.

Patienthåndbogen

Som patient eller pårørende kan du finde god information om sygdomme i Patienthåndbogen på sundhed.dk

Forklar hvad der er sket

Forklar alt det, der er lidt usædvanligt, som er sket i optakten til sygdommen, før diskussion af mulige diagnoser.

Det er ikke nok, at lægen kun spørger til symptomer uden at få hele historien med patientens eller den pårørendes egne ord om, hvad der er sket.

Fremhæv symptomer, der ikke passer til diagnosen

”Passer alle symptomerne med den diagnose?”

Hvis man har et uafklaret, bekymrende symptombillede, kan man stille dette spørgsmål, som kan modvirke såkaldt ”cherry picking”, hvor lægen kun forholder sig til symptomer, som passer med den diagnose, som virker mest sandsynlig. Fremhæv de symptomer, som ikke passer ind.

Spørg ind til andre diagnoser

”Hvilke andre diagnoser har du overvejet?”

Spørgsmålet tvinger lægen til at overveje mere end én diagnose. Der kan være en tendens til at drage forhastede slutninger, hvis symptomerne også passer på en almindelig sygdom.

Hvad er det værste?

”Hvad er det værste, det kunne være?”

Fortæl om det, hvis du selv mistænker noget bestemt. Insistér på, at lægen forholder sig nuanceret til det. Nogle sygdomme er såkaldt tidskritiske. Det gælder eksempelvis kødædende bakterier og meningitis. Det er livsvigtigt, at lægen overvejer, om der kan være tale om en farlig sygdom, som kræver en hurtig diagnose.  De tidskritiske sygdomme udvikler sig hurtigt, og den vigtigste oplysning til lægen er, hvordan udviklingen i symptomerne har været. Hurtige forværringer er et faresignal.

Hvordan udelukkes en alvorlig diagnose?

”Hvad skal der gøres for at udelukke, at det er den alvorligere diagnose?”

Der skal ofte tages bestemte prøver eller foretages en skanning for at kunne bekræfte eller afvise en mistanke om en alvorlig sygdom. Det kræver naturligvis, at patienten bliver undersøgt fysisk.

Understreg din bekymring

”Jeg er virkelig meget bekymret. Hvor hurtigt skal jeg se en bedring, før jeg skal insistere på en grundig undersøgelse?”

Understreg hvor bekymret du er. Forskning har vist, at pårørendes grad af bekymring giver et væsentligt og meget ofte korrekt fingerpeg om, at patienten er alvorligt syg.

Lægen er kun et menneske

Husk så, at læger kun er mennesker, som gør deres bedste for at hjælpe. Ingen kan overskue de mange tusinde ting, man kan fejle.

Læger kan også mangle oplæring, kompetencer eller erfaring. Der kan være et stort tidspres, eller uhensigtsmæssige procedurer, som vanskeliggør den effektive diagnosticering. Det er vilkår, som udfordrer kommunikationen mellem læger og borgere.

Men ved at insistere på at få den grundige dialog, når et menneske lider, kan patienter, pårørende og sundhedspersonale samarbejde om at lykkes med rettidig og korrekt diagnose og behandling.

Netværket Patientambassadørerne giver råd til patienter og pårørende, så de står stærkere i kommunikation med sundhedspersonale om akutte situationer.

Kilde: Patientambassadørerne

Hvad er din oplevelse med lægen?

Har du været hos lægen/ringet til lægen/ringet til vagtlægen, hvor du har oplevet at få stillet en forkert diagnose? Og hvilke konsekvenser fik det? Fortæl om det på Faglige Seniorers Facebook-side og læs om andres erfaringer.

 

Først publiceret: fredag 24. september 2021
Artiklen er sidst opdateret fredag 1. oktober 2021 kl. 15:19

Emner: