Hvad er reglerne for lys på bilen? Test det her

Det er igen den tid på året, hvor nogle bilister kører rundt med slukkede baglygter, når de burde være tændt. Test din viden om lys-bilen her.

Senest opdateret: søndag 14. november 2021

Det er igen den tid på året, hvor nogle bilister kører rundt med slukkede baglygter, når de burde være tændt. Udover, at det fører til stor irritation hos andre bilister, skaber det også farlige situationer, fortæller Rådet for Sikker Trafik.

Ved du, hvad du bør gøre, hvis du for eksempel møder en bilist, der kører med slukkede baglygter?

Det fortæller Rådet for Sikker Trafik her. Du kan også tage en lille test og se om du kender reglerne for lys og lygter.

Hvorfor kører nogle biler rundt med slukkede baglygter?

Det skyldes, at på mange nyere biler er det kun kørelyset foran, der tænder, når man starter bilen.

Men baglygterne tænder ikke automatisk, da der ikke er krav om, at man har tændt baglygterne om dagen.

På mange af disse biler skal man derfor selv manuelt tænde baglygterne, når det bliver mørkt eller når sigtbarheden er nedsat.

Andre biler kan have et sensorsystem, som selv sørger for, at kørelyset foran skifter til nærlys, når det bliver mørkt, og at baglygterne så tænder samtidigt.

Det kan være svært at huske selv at tænde nærlyset og dermed baglygterne, når det begynder at blive mørkt. Det er derfor, at man kan møde biler uden lys i baglygterne, selv om de burde være tændt.

Hvad skal du gøre, hvis du vil være sikker på, at der er lys i baglygterne?

Hvis du vil være sikker på, at der er lys i baglygterne, så tænd for nærlyset. Så tændes nærlyset foran, samt baglygterne og nummerpladebelysningen bagpå.

Tag testen her

Tag lygte-testen for biler HER

Hvordan får jeg mine baglygter til altid at tænde, når jeg starter bilen?

Hvis du har en bil, hvor baglygterne ikke tændes automatisk, kan du kontakte dit værksted og høre, om det er muligt at få ændret på din bil, så baglygterne altid lyser, når der er tænding på bilen. Det kan lade sig gøre på de fleste – men ikke alle – biler.

Hvis det er kørelyset foran (typisk to LED-lysstriber), der tænder sammen med baglygterne, når bilen startes, skal du stadig huske at tænde nærlyset, når det bliver mørkt og når sigtbarheden er nedsat.

Hvad skal du gøre, hvis du gerne vi have, at baglygterne på din bil altid tænder, når du starter bilen?

Hvis du har en bil, hvor baglygterne ikke tændes automatisk, kan du kontakte dit værksted og høre, om det er muligt at få ændret på din bil, så baglygterne altid lyser, når der er tænding på bilen. Det kan lade sig gøre på de fleste – men ikke alle – biler.

Hvis det er kørelyset foran (typisk to LED-lysstriber), der tænder sammen med baglygterne, når bilen startes, skal du stadig huske at tænde nærlyset, når det bliver mørkt og når sigtbarheden er nedsat.

Hvad kan du gøre, hvis du ser en anden bil med slukkede baglygter?

Du kan blinke en eller to gange med det lange lys for at gøre føreren opmærksom på, at han har glemt at tænde baglygterne.

Det er tilladt at blinke med fjernlyset, når det er nødvendigt for at forebygge eller afværge fare (Færdselsloven, § 32).

Sådan finder du ud af hvordan lygterne virker i din bil

Et godt tip er at parkere foran en butiksrude og afprøve alle lygtefunktionerne. Så kan du også se, om der er nogle pærer, der ikke virker.

Hvis du parkerer forlæns op mod en butiksrude, kan du kontrollere nærlys, kørelys, fjernlys, positionslys, blinklys og evt. tågelygter foran.

Hvis du parkerer baglæns op mod en butiksrude, kan du kontrollere, om baglygterne er tændt – og samtidig også kontrollere stoplyset og blinklyset bagpå. Du kan også tjekke, hvordan det ser ud, når du tænder positionslyset og evt. tågebaglygte(r).

Du kan også gå en tur rundt om bilen for at se, hvornår de forskellige lygter er tændt, og hvordan det ser ud.

Husk særligt at afprøve tågelygterne for og bag (hvis der er tågelygter på din bil) –  så du ved, hvordan det ser ud, når de er tændt. Det er sjældent, man bruger dem, så det er godt at genopfriske det engang i mellem.

Husk, at når du kører bil, er det dit ansvar, at du har tjekket at, bilens lygter virker, og hvordan de forskellige lygter aktiveres og afbrydes. Det er vigtigt, at du har godt styr på bilens funktioner, så du ikke skal sidde og prøve dig frem, mens du kører. For det tager din opmærksomhed væk fra trafikken.

Læs mere her

Læs mere om lygterne i din bil HER hos Rådet for Sikker Trafik.

Kilde: Rådet for Sikker Trafik

Først publiceret: tirsdag 5. oktober 2021
Artiklen er sidst opdateret søndag 14. november 2021 kl. 10:46

Se, hvad vi ellers skriver om:

, og
  • Gå ikke glip af nyheder fra Faglig Seniorer

  • Hidden
  • Dette felt er til validering og bør ikke ændres.