Billetten for at rejse med tog og busser i år bliver den samme som i 2021: Der er ingen prisstigninger.

Ingen ændringer i priser for at køre med tog i år

Taksterne for at rejse med kollektiv trafik holdes i ro i 2022.

Senest opdateret: mandag 14. februar 2022

Kunder i togtrafikken kommer ikke til at opleve stigninger i taksterne på hverken enkeltbilletter, rejsekort eller pendlerkort i 2022. Det gælder både for rejser i de østlige og vestlige dele af landet samt for rejser over Storebælt.

Det samme billede tegner sig i den øvrige kollektive trafik, hvor taksterne holdes i ro i 2022. Der sker derfor ingen ændringer ved den årlige regulering af taksterne søndag den 16. januar.

Følg historien i nyhedsbrevet

Du kan følge historien i Faglige Seniorers nyhedsbrev, der udkommer hver onsdag morgen. Nyhedsbrevet er gratis.

Tilmeld dig her. Du er samtidig med i konkurrencen om brunch for to.

”Vi har i de sidste år oplevet nedlukninger og restriktioner, hvor vi har haft fokus på at sikre vores kunder en tryg rejse. Forhåbentlig kan vi snart få en mere almindelig hverdag, og vi er klar til at byde velkommen blandt andet ved at holde priserne i ro og fortsat gøre det trygt at rejse,” siger Charlotte Saltoft Kjærulff, kundechef i DSB.

Et sted falder prisen. Det er tillægget for metro, der nedsættes med op til 50 procent.

Mere ensartede takster

Det er Trafikstyrelsen, der årligt fastsætter, hvor meget priserne gennemsnitligt må stige i den kollektive transport.

Ændringerne sker i et samarbejde mellem landets togoperatører og trafikselskaber.

De seneste år har været præget af store takstreformer i henholdsvis Øst- og Vestdanmark samt over Storebælt.

Reformerne har sikret en harmonisering på tværs af regionale forskelle ud fra et ønske om at gøre taksterne mere ensartede.

Ups! We kunne ikke finde din formular.

Hvad vil du gøre?

Ingen prisstigninger i 2022, hvis du rejser med tog, bus eller metro. Hvad siger du til det?

Vil du rejse mere eller mindre med offentlig transport i år?

Din mening er velkommen på Faglige Seniorers Facebook-side.

 

Først publiceret: onsdag 12. januar 2022
Artiklen er sidst opdateret mandag 14. februar 2022 kl. 15:51

Se, hvad vi ellers skriver om:

  • Gå ikke glip af nyheder fra Faglig Seniorer

  • Hidden
  • Dette felt er til validering og bør ikke ændres.