Fra 1. februar er der ikke krav om mundbind eller test ved besøg på plejehjem.

Corona på plejehjem: Ikke længere regler – men opfordring

Det er ikke længere et krav, at man skal bruge mundbind og vise coronapas ved besøg på plejehjem. Ligesom det også er en "opfordring" at lade sig teste.

Senest opdateret: mandag 14. februar 2022

De nuværende coronarestriktioner på social- og ældreområdet ophæves tirsdag 1.februar.

Der vil dermed ikke længere være regler med krav om coronapas for besøgende og krav om anvendelse af mundbind eller visir for besøgende på plejehjem.

Det oplyser Social- og Ældreministeriet.

Vi står et rigtig godt sted

Men selv om der ikke længere er regler, så er det ministeriet opfordring, at fremvisning af coronapas og brug ad af mundbind/visir på plejehjem “så vidt muligt opretholdes”, som der hedder.

Mette: Tag hensyn til ældre

Statsministeren Mette Frederiksen minder om, at alle bør tage særligt hensyn til ældre, sårbare og kronisk syge.

"Det gælder ikke mindst, når vi er sammen med familierne, det kan være på sygehuse eller på plejehjem."

"En meget, meget klar appel er, at vi stadig viser hensyn til dem, der frygter at blive smittet. Alle skal føle sig trygge også i et åbent Danmark," siger statsministeren.

Epidemikommissionen anbefaler, at sygehuse og plejehjem stiller krav om, at besøgende gør brug af mundbind og coronapas for at beskytte sårbare og ældre.

Ministeriet opfordrer også til et fortsat fokus på testindsatsen i forhold til ansatte i ældreplejen samt besøgende på plejehjem og sociale tilbud.

“Vi står et rigtigt godt sted, og det er glædeligt, at vi så småt kan vende tilbage til en mere normal hverdag. Men smittetallene er høje, og vi ved, at den øgede genåbning kan føre til højere smittetal. Det er derfor meget vigtigt, at vi forsat skærmer vores ældre og sårbare borgere mod corona,” siger ældreminister Astrid Krag.

Hun opfordrer stærkt opfodrer til, at plejehjem fortsætter med de nuværende ordninger om coronapas, mundbind/visir og samt test at besøgende og ansatte.

Det er muligt

Astrid Krag slår fast, at det fortsat er muligt ugentligt at foretage 1-2 PCR-test (afhængig af vaccinationsstatus) af ansatte i ældreplejen.

Ansatte i ældreplejen vil også fortsat kunne foretage en antigenselvtest, hver gang de møder ind på arbejde.

Besøgende på plejehjem opfordres forsat til test inden besøg og kan desuden få udleveret en antigenselvtest forud for besøg.

Ups! We kunne ikke finde din formular.

Hvad mener du?

Fra 1. februar er der ikke længere krav om mundbind og test på plejehjem – men “opfordring”. Hvad mener du om det?

Din holdning er velkommen på faglige Seniorers Facebook-side.

Først publiceret: torsdag 27. januar 2022
Artiklen er sidst opdateret mandag 14. februar 2022 kl. 11:10

Se, hvad vi ellers skriver om:

, og
  • Gå ikke glip af nyheder fra Faglig Seniorer

  • Hidden
  • Dette felt er til validering og bør ikke ændres.