Vaccine mod pneumokok mindsker risikoen for at få lungebetændelse, blodforgiftning, hjernehindebetændelse og mellemørebetændelse.

Snart sidste udkald for gratis vaccine mod lungebetændelse

Alle over 65 år kan gratis blive vaccineret mod lungebetændelse. Det kan personer under 65 år med visse kroniske sygdomme også. Men du skal være hurtig. Sidste frist er 28. februar 2022.

Senest opdateret: mandag 13. juni 2022

Pneumokokker er bakterier, der kan give lungebetændelse, meningitis, mellemørebetændelse og blodforgiftning.Pneumokker er årsag til 60-80% af alle de lungebetændelser, som skyldes bakterier, og lungebetændelse med pneumokokinfektion rammer særligt ældre og svækkede personer.

Hvis du er over 65 år eller har en kronisk sygdom, er du derfor i øget risiko for at udvikle disse alvorlige sygdomme, hvis du bliver smittet med pneumokokbakterier. Derfor kan du få gratis vaccine.

Hvem kan få gratis vaccine mod lungebetændelse?

Alle over 65 år kan få den gratis vaccine.

Er du under 65 år, kan du også få vaccinen gratis, hvis du har en af disse sygdomme:

  • diabetes
  • kronisk lungesygdom, fx KOL eller kronisk bronkitis
  • kronisk nyresygdom, fx kronisk nyresvigt
  • kronisk hjertesygdom, fx hjertesvigt
  • kronisk leversygdom, fx cirrose eller kronisk hepatitis

Desuden kan svejsere også blive vaccineret gratis, fordi de har en erhvervsrelateret øget risiko for alvorlig pneumokoksygdom.

Gælder indtil 28. februar

Tilbuddet om gratis vaccination gælder indtil 28. februar 2022.

Du skal kun have én dosis af vaccinen, og den kan gives på et hvilket som helst tidspunkt i forhold til covid-19-vaccination. Effekten af vaccinen forventes at vare i op til 6 år.

Du kan blive vaccineret hos egen læge eller på en privat vaccinationsklinik som Danske Lægers Vaccinations Service.

Hos egen læge

Du kan få vaccinen hos din egen læge, ring og hør, om lægen stadig har vaccine på lager.

Hos Danske Lægers Vaccinations Service

Du kan også få vaccine mod lungebetændelse på en af Danske Lægers Vaccinations Services 39 klinikker, som alle har vaccinen på lager.

Det kræver ikke henvisning fra din læge, og klinikkerne har lange åbningstider, så du ikke risikerer kø i venteværelset.

Du kan bestille tid online her til vaccination

Se hvor der ligger en vaccinationsklinik tæt på dig

Har du spørgsmål til booking, eller om du kan få den gratis vaccine, kan du ringe til Danske Lægers Vaccinations Service på telefon 77 99 77 99.

Først publiceret: fredag 11. februar 2022
Artiklen er sidst opdateret mandag 13. juni 2022 kl. 15:26

Se, hvad vi ellers skriver om:

  • Gå ikke glip af nyheder fra Faglig Seniorer

  • Hidden
  • Dette felt er til validering og bør ikke ændres.