Varmechecken er endnu ikke på vej, selvom varmen stiger.

Hvornår bliver varmechecken udbetalt?

Varmepriserne siger og stiger, og mange venter på den skattefri varmecheck, som blev aftalt i februar. Men hvornår kommer den?

Senest opdateret: mandag 15. august 2022

Varmechecken blev udgivet den 10. august 2022.

Vi får i øjeblikket mange henvendelser med spørgsmålet “Hvornår kommer varmechecken?”.

Mange venter nemlig på den skattefri varmecheck, som var en del af et forlig fra 11. februar mellem Socialdemokratiet, Socialistisk Folkeparti, Radikale Venstre, Enhedslisten, Frie Grønne, Alternativet og Kristendemokraterne.

Der er afsat 1 milliard til varmechecken.

Siden er der ikke sket så meget.

Folketinget har været på vinterferien og har derfor ikke være samlet. Derfor er den lov, som skal sikre, at varmechecken bliver sendt ud, endnu ikke hverken fremsat som lovforslag eller vedtaget.

Lovforslaget fremsættes i Folketinget 6. april, oplyser ministeriet til Berlingske 15. marts:

“Ministeriet arbejder på at få varmechecken ud til borgerne så snart som muligt. Lovforslaget bliver fremsat i Folketinget 6. april. Alt efter hvordan Folketinget tilrettelægger processen ventes loven vedtaget i maj.
Først når loven er vedtaget, har ministeriet hjemmel til at behandle de data, der skal bruges til udbetaling. Udbetalingen af varmechecken sker hurtigst muligt derefter.”

21. marts har energiminister Dan Jørgensen svaret Ritzau, at varmechecken først kommer til august eller september.

“Da vi lavede aftalen, var jeg klart af den overbevisning, at vi kunne få pengene ud hurtigere, end det har vist sig muligt. Det vil jeg godt beklage. For der sidder mange derude med en berettiget forventning om at få pengene«, siger Dan Jørgensen og fortæller, at it-systemer, datasammenkørsler og lovgivningsproces altså betyder, at pengene først kommer til august og september,” forklarer energiminister Dan Jørgensen. “Og vi har behov for velvillighed i Folketinget til at lave en hastebehandling. Ellers vil det blive endnu senere.”

Vi skrive i vores nyhedsbrev, når der er nyt om varmechecken. Får du ikke Faglige Seniorers gratis nyhedsbrev, kan du tilmelde dig her

Hvad er varmechecken?

Varmechecken målrettes husstande med en årlig husstandsindkomst under 550.000 kroner og en varmekilde, der er ramt af høje prisstigninger.

Den skattefri varmecheck vil være på cirka 3.750 kroner.

Bestemte varmekilder

Varmechecken bliver målrette husholdninger med disse varmekilder, der er særligt udsat for prisstigninger:

  • Individuelle gasfyr
  • Fjernvarmeområder med gasandel på mere end 65 procent eller områder baseret på kombinationer af el og gas med tilsvarende gennemsnitlige prisstigninger
  • Husstande med elvarme som primær varmekilde (elpaneler og varmepumper), der oplever en tilsvarende prisstigning.

Det fremgår ikke af forligsteksten, hvilke registre der skal bruges til at finde varmekilderne, men det mest sandsynlige er Bygnings- og Boligregistret (BBR).

Grænse for indkomst

Der vil være en indkomstgrænse, så kun husstande med en samlet årlig, personlig indkomst på maksimalt 550.000 kroner efter AM-bidrag (ca. 598.000 kr. før AM-bidrag) vil kunne modtage varmechecken.

Vi ved desværre ikke endnu, hvilket indkomstår man vil bruge, i forbindelse med varmechecken, fordi partierne ikke har skrevet noget om det i forligsteksten. Vi følger med i lovforslag og udmeldinger, og skriver i nyhedsbrevet, lige så snart der er nyt.

Kommer automatisk

Varmechecken vil blive udbetalt automatisk, uden at du skal søge om den. Modtagerne identificeres ud fra registeroplysninger.

Vi ved endnu ikke, hvornår varmechecken vil blive udbetalt, men partierne er enige om, at varmechecken skal udbetales hurtigst muligt og implementeret ved hastelovforslag.

Udover den skattefri varmecheck har pensionister også muligt at søge om varmetillæg og om et personligt tillæg til at dække de øgede udgifter. 

Først publiceret: mandag 14. marts 2022
Artiklen er sidst opdateret mandag 15. august 2022 kl. 11:03

Se, hvad vi ellers skriver om:

og
  • Gå ikke glip af nyheder fra Faglig Seniorer

  • Hidden
  • Dette felt er til validering og bør ikke ændres.