Få den nye app til Digital Post her

Ny app giver dig hurtig adgang til post fra offentlige myndigheder, så du som borger kan tilgå posten på mobil og tablet. Appen hedder Digital Post.

Senest opdateret: mandag 27. juni 2022

I Digital Post-appen kan du:

  • Læse, skrive, besvare, slette og flytte din Digital Post fra offentlige myndigheder.
  • Finde din gamle Digital Post – og modtage ny.
  • Med få klik skifte mellem de to postkasser, hvis en anden person har givet dig læseadgang til sin Digital Post.

I appen Digital Post finder du KUN post fra det offentlige.

Hent appen her

iPhone

Android

Det kræver NemID eller MitID for at komme i gang med den nye app.

Derefter kan du selv vælge, om NemID eller MitID skal benyttes, hver gang du logger ind, eller du vil bruge en pinkode eller biometrisk login (fingeraftrykslæser eller ansigtsgenkendelse), hvis din telefon giver mulighed for det.

Hvor får jeg mere information om Digital Post?

Hvis du har spørgsmål til Digital Post, kan du læse mere på borger.dk eller kontakte Digital Post-supporten på telefon 33 98 00 33.

Du kan fortsat læse din digitale post fra det offentlige i e-Boks og som noget nyt også på Mit.dk, som er en ny konkurrent til e-Boks.

I e-Boks og Mit.dk kan du både få post fra det offentlige og fra private virksomheder.

Fremover vil du komme til at opleve, at nogle virksomheder sender post til e-Boks og andre til Mit.dk. Virksomhederne betaler for at sende den digitale post til e-boks og Mit.dk, og Mit.dk bliver billigere for virksmhederne, så vi kommer uden tvivl til at opleve, at flere vil skifte.

Det vil gøre det mere uoverskueligt, hvor man finder breve, regninger og årsopgørelser i fremtiden.

E-boks kan også hentes som app

iPhone og iPad

Android

Appen virker både på smartphone og tablet.

Mit.dk kan hentes som app

iPhone

Android

Appen er helt ny, og de sidste par dage har der været problemer med at logge på Mit.dk-appen.

 

Først publiceret: mandag 21. marts 2022
Artiklen er sidst opdateret mandag 27. juni 2022 kl. 11:16

Se, hvad vi ellers skriver om:

og
  • Gå ikke glip af nyheder fra Faglig Seniorer

  • Hidden
  • Dette felt er til validering og bør ikke ændres.