Vind bog: Rosalinde Mynsters bog om sin kendte far

Skuespilleren Rosalinde Mynster var blot 23 år, da hun blev kaldt hjem fra en ferie i New York, fordi hendes far havde fået en alvorlig blodprop i hjernen og lå i koma.

Da hendes far, den kendte skuespiller, Søren Spanning, efter en måned vågnede af komaen på hospitalet, var han paralysere i hele venstre side af kroppen.

Den voldsomme oplevelse og ikke mindst de kommende seks år med en stærkt handicappet far, gjorde ikke mærkeligt et voldsomt indtryk på Rosalinde Mynster. Hun blev voksen på en dramatisk og hastig måde, og hendes liv forandrede sig hastigt og blev aldrig igen det samme.

Disse oplevelser og følelser i de seks dramatiske år, har hun nu sat ord på sin debut-bog “Min Fars Stemme”, der netop er udkommet på forlaget Gyldendal.

Kaldte ham aldrig far

Søren Spanning fik to børn med skuespilkollegaen Karen-Lise Mynster, og efter pæn demokratisk aftale ægteparret imellem, fik Rosalinde sin mors efternavn, mens hendes storebror, filmfotografen Jasper Spanning, fik sin fars efternavn. Helt fra lille havde hun også kaldt sin far for Søren.

“Jeg kaldte ham aldrig far. For mig var han Søren, den eneste Søren, den eneste far i verden, der havde et navn og dermed skilte sig ud, hævede sig op over hæren af alle de andre fædre, som man i flæng kaldte far”, fortæller Rosalinde Mynster i bogen.

Rosalinde Mynster slog igennem i hele Danmark som stuepigen Fie i TV2s serie “Badehotellet” i 2014. Men samtidig med at hun blev et familiært ansigt for hele familien Danmark, gennemlevede hun også en personlig tragedie, da hendes far, Søren Spanning, blev så voldsomt syg og efterfølgende blev lam i den ene side af kroppen.

I mange måneder besøgte hun trofast hver dag sin far på hospitalet sammen med sin mor, Karen-Lise Mynster, sin bror og sin halvsøster, Line. Først mens han lå i koma, senere under hans lange genoptræning.

En hverdag med sygdommen

Efter et år begynder det at blive hverdag med sygdommen og en forandret Søren, erkender Rosalinde Mynster i bogen. Familien skal hjælpe Søren med at acceptere at hans liv nu var helt anderledes end før blodproppen, og at han ikke ville komme op af kørestolen mere. Men også den lille tætte familie skulle hjælpe hinanden med at

acceptere, at den Søren de kendte ikke mere var der.

I den periode sælger Karen-Lise Mynster også parrets hus, der også var børnenes barndomshjem, for det var klart, at Søren Spanning ikke kunne flytte hjem til et hus med så mange trappe. I stedet køber hun en lejlighed med brede døre og elevator, som han skal bo i, og hvor de mange daglige hjemmehjælpere får deres gang. Karen-Lise Mynster flytter ikke med ind i den nye lejlighed, men lejer i stedet en lejlighed i nærheden.

“På den måde kan vi stadig være mand og kone, på den måde undgår vi, at jeg bliver hans plejer, sagde hun igen og igen”, skriver Rosalinde Mynster.

Rosalinde Mynster fortæller gribende hvordan hun i årene derefter savner “det gamle” samvær med sin far, deres fællesskab om skuespillet, hvor gal hun bliver på ham, når han ikke passer på sig selv, men ryger og drikker for meget. Men også ærligt, hvordan hun i periode holder sig væk fra ham, og i stedet fokuserer på et liv uden sygdom, angst og savn. Det beskriver hun bl.a. meget rørende med følgende episode:

“.. Jeg forsøger at sætte mig på hans skød. Han beklager sig, men prøver alligevel at støtte mig med sin raske hånd, brøler imens: -AV,AV,AV. Jeg vil gerne sidde, som da jeg var barn og kunne gemme mig krogen mellem hans skulder og gøre. Sidde der i klippehulen. Han lugtede af hav, nu lugter han af støv og sæbe. Jeg lander på gulvet med et bump.

“HVAD ER DET DU LAVER?”, råber han. Jeg lægger mit hoved på hans lår. Han hoster lidt. Stryger mig hen over håret. Hoster igen.

-Så, så, siger han. -Så, så

-Jeg savner den, du var før.

-Det gør jeg også.

Kaldt hjem igen

Skæbnen vil, at Rosalinde Mynster i januar 2020 igen er på ferie – denne gang ved kysten i Mexico – da Karen-Lise Mynster igen må ringe til sin datter for at sige, at hendes far igen er blevet alvorlig syg, og at det er bedst at hun kommer hjem. Akkurat ligesom i 2014, da han blev ramt af sin første blodprop.

“Du dør den 12. februar. Vi er samlet omkring din seng, sådan som vi har været samlet omkring din seng mange gange før. Men denne gang er det virkelig slut.

Du trøster os hele dagen. Med dine vittigheder. Vi synger for dig.

-Skal vi ikke bare sige, at vi slutter her, har du sagt. Du er blid og yndig. Omsorgsfuld. Døende. Du ved hvad der skal ske. Der er ikke mere at gøre. Vi ved alle, at det er nu.”

Vind bogen her

Bogen er netop udkommet på Gyldendal. Vejledende pris er 250 kroner.

Gyldendal og Faglige Seniorer udlodder sammen 2 eksemplarer af bogen.

Vinderne bliver udtrukket tirsdag 24. maj.

God fornøjelse.

Vinderne er Marianne Pedersen, Nivå og Inger Steffensen, Herning. 

Først publiceret: mandag 16. maj 2022
Artiklen er sidst opdateret mandag 13. juni 2022 kl. 15:24