Skøn til frokost: Snaps og tatar
Tatar er super lækkert og nemt at lave, og her får du opskriften på rørt tatar af skrabet okseinderlår.
Senest opdateret: tirsdag 4. oktober 2022
Tatar er perfekt både til frokostbordet og som hovedret.
Du kan selv variere det og spise det som tilbehør, til smørrebrød eller hvad du har lyst til. Du kan også køre den helt klassiske tatar med en lille snaps til, og det er det, Nicolai Tram laver med denne opskrift. Den skrabede tatar er, hvad de klassiske kokke laver – det fine kød er super mørt og smagfuldt.
Denne opskrift er piftet ekstra op, fordi Nicolais opskrift har lidt akvavit i selve kødet. Den rørte tatar er lavet af oksekød, og udskæringen er inderlår. Men du kan selv vælge, om det skal være kalv i stedet, og du kan også sagtens lave det af mørbrad.
Det vigtigste er, at du laver det af frisk kød, og at du smager til med cornichoner eller syltede asier og løg toppet med en rå æggeblomme.
Vi lover, at du bliver den perfekte vært, hvis du inviterer vennerne på en god omgang rørt oksetatar.
Klik på linket HER, hvis du vil se videoopskriften på retten.
Din livret
Faglige Seniorer og Food TV samarbejder om at præsentere god mad og dejlige livretter, der er nemme at lave.
Først publiceret: onsdag 6. juli 2022
Artiklen er sidst opdateret tirsdag 4. oktober 2022 kl. 14:06