Banker tøver med system til at opdage fup: 79-årig franarret over 600.000 kroner
Pengeinstitutter tøver med at indføre system, der vil gøre det nemmere for kunder at opdage svindel. Nogle banker har lav grænse for bankoverførsler, og det kan begrænse, hvad snydte kunder taber
Senest opdateret: tirsdag 4. oktober 2022
Svindlere har franarret en 79-årig kvinde og hendes demente mand 623.000 kroner. Svindlerne ringede til hende en fredag aften og fortalte, de var fra politiet.
De overbeviste hende om, at der foregik noget mærkeligt i hendes computer og med hendes bankkonto, og at formuen var i fare. Hun skulle flytte pengene til en ”sikkerhedskonto”, som de gav hende nummer på.
Derefter foretog hun i løbet af weekenden og mandag morgen ni pengeoverførsler i netbank.
Svindlen blev opdaget mandag morgen af det pengeinstitut, der havde kontoen, som modtog pengene.
De kontaktede straks kvindens bank. Det lykkedes at stoppe, at svindlerne fik fat i næsten 189.000 kroner af det franarrede beløb. Dem har kvinden fået tilbage.
Men hun mistede de resterende 434.000 kroner.
Se hele afgørelsen fra Det finansielle ankenævn HER
Kunne være undgået
Svindlen kunne måske være helt undgået, hvis pengeinstitutterne havde indført et særligt system.
I dag kan kunder ved bankoverførsler ikke se, hvem den modtagende konto tilhører. Det kan de derimod, når de betaler indbetalingskort, og når de bruger Mobilepay.
Sådan bremser du svindel
- Find ud af, hvor meget der kan overføres fra din netbank dagligt.
- Hvis beløbsgrænsen som standard er høj, så spørg banken, om du kan få den nedsat for dig.
- Lad være med at udlevere dine personlige oplysninger til nogen som helst.
- Det gælder især dit cpr-nummer, kortnummer eller koder til netbank, NemID, MitID og koder modtaget på sms.
- Heller ikke til banken. Eller Nets. Eller kommunen. Eller politiet. Eller hvem der nu ringer eller kontakter dig og siger, hvor de er fra.
- Godkend aldrig noget med NemID eller MitID, som du ikke kender til.
- Heller ikke hvis du bliver opfordret til det af en, der påstår at komme fra banken. Eller Nets. Eller kommunen. Eller politiet. Eller hvem der nu kontakter dig og påstår, hvor de kommer fra.
- Vær ekstra på vagt, hvis nogen kontakter dig fredag aften eller i løbet af weekenden, hvor banken er lukket, og der måske kan gå længere tid, inden svindel opdages og bremses.
- Tillad aldrig fremmede fjernadgang til din computer.
Se folderen "Stop bankrøveriet i din egen stue" HER
Kilde: Finans Danmark
”Der er både tekniske og juridiske årsager til, at det ikke er muligt. Men der arbejdes på løsninger, så vi forventer, at det på sigt også bliver muligt at se navnet på modtageren ved betalingsoverførsler,” oplyser PA- og kommunikationsdirektør Stine Luise Goll fra Finans Danmark i en mail til Faglige Seniorers nyhedsbrev.
Klage afvist
Ægteparret har forsøgt at klage til Det finansielle ankenævn for også at få de resterende 434.000 kroner. Men det har ikke givet resultat. Kvinden havde selv opsat overførslerne i sin netbank.
Hun havde også bekræftet ved at svare ja på de kontrol-sms’er, som hun fik tilsendt fra pengeinstituttet.
Ankenævnet siger, at så foreligger der ikke et misbrug, som banken hæfter for. Det gælder, også selv om ankenævnet medgiver, at kvinden er blevet narret og presset til at foretage transaktionerne.
Se hele afgørelsen fra Det finansielle ankenævn HER
Tjek beløbsgrænse
Kvinden havde overført op til 90.000 kr. ad gangen. Det kunne lade sig gøre med de aftaler, hun havde med sin bank. Hun var kunde i Nordea.
Andre banker har højere eller lavere grænser for mulige overførsler.
For eksempel fortæller Vestjysk Bank på deres hjemmeside, at de har en beløbsgrænse på 25.000 kroner om dagen for private kunder. Hvis kunder har behov for at flytte flere penge til en konto i en anden bank, skal de kontakt deres bankrådgiver.
Grænser for overførsler kan begrænse skaden, hvis en kunde svindles. Hvis kvinden i den aktuelle sag kun kunne have overført 25.000 kroner om dagen, ville hun højest have mistet 100.000 kroner på fire dage.
Stine Luise Goll opfordrer til, at kunder kontakter deres pengeinstitut om beløbsgrænser, hvis de er i tvivl om, hvad der gælder for dem. De kan også forhøre om mulighederne for eventuelt at få grænsen for deres overførsler sat ned.
Tekniske udfordringer
På Mobilepay indtaster kunder et telefonnummer. Inden de godkender overførslen, kan de se navnet på modtageren. Stine Luise Goll fortæller, at det kan lade sig gøre, for Mobilepay er et selvstændigt og sammenhængende system. Det samme gælder ved indbetalingskort.
Følg historien i nyhedsbrevet
Du kan følge historien i Faglige Seniorers nyhedsbrev, der udkommer hver onsdag morgen. Nyhedsbrevet er gratis.
Tilmeld dig her. Du er samtidig med i konkurrencen om brunch for to.
”Derimod er der ikke en systemteknisk sammenhæng mellem to kontonumre i to forskellige banker. De ligger i to forskellige systemer,” forklarer Stine Luise Goll.
”Er bankerne ikke så tæt forbundne, at det burde være muligt at løse teknisk?”
”Det spørgsmål er så specifikt, at jeg må henvise til de enkelte banker,” svarer Stine Luise Goll.
Forskellige regler spænder ben
Brancheorganisationen Finans Danmark siger, at der også er juridiske forhindringer for at vise navn ved kontooverførsler. Kontonumre er personhenførbare oplysninger, som er beskyttet af forskellige regler.
”Det har man ved Mobilepay løst ved, at kunderne godkender betingelser, som siger, at ens navn er synligt for en betaler,” oplyser Stine Luise Goll.
”Kunne man så ikke gøre det samme ved netbankoverførsler – få kunderne til at acceptere, at deres navn bliver vist, hvis andre vil overføre til dem?”
”Det er igen så specifikt et spørgsmål, at jeg må henvise til bankerne,” svarer Stine Luise Goll.
Læs om svindel med netbank og betalinger på Finans Danmarks hjemmeside
Gør bankerne nok for at forhindre svindel?
Hvad mener du?
Gør bankerne efter din mening nok for at forhindre, at kriminelle kan svindle sig til sig til store beløb via eksempelvis ældres bankkonti
Din holdning er velkommen på Faglige Seniorers Facebook-side.
Først publiceret: mandag 8. august 2022
Artiklen er sidst opdateret tirsdag 4. oktober 2022 kl. 09:43
