Hjørnestenen i sund aldring er gode muskler.

En simpel øvelse afslører din sundhedstilstand

Hjørnestenen i sund aldring er gode muskler. En simpel øvelse med en stol kan afsløre din krops reelle sundhedstilstand.

Senest opdateret: tirsdag 4. oktober 2022

Svarer din krop til din alder?

Det er svært at sige, tænker du, men faktisk kan en øvelse afsløre svaret.

Det kræver blot en stol og et ur.

Sådan udføres rejse-sætte-sig-test (RSS)

Der benyttes en almindelig fast stol uden armlæn. Stolen kan med fordel placeres op ad en væg for at undgå, at den skubber sig.

Testen gennemføres kun én gang på samme dag. Vær forsigtig ved balanceproblemer og stop, hvis du får smerter.

  • Du skal sætte dig midt på stolen med rank ryg.
  • Hold fødderne fladt på gulvet og armene krydsede med hænderne mod brystet.
  • Du skal rejse dig til helt oprejst stilling og sætte dig helt ned så mange gange, du kan nå på 30 sekunder.

Resultat

Scoren er det totale antal ‘oprejsninger’, der gennemføres i løbet af 30 sekunder.

Hvis du har rejst dig mere end halvvejs op ved 30 sekunder, tæller det som en fuld ‘oprejsning’.

Den aldersafhængige score fremgår af nedenstående tabel.

Alder 60-64 65-69 70-74 75-79 80-84 85-89
Kvinder 12-17 11-16 10-15 10-15 9-14 8-13
Mænd 14-19 12-18 12-17 11-17 10-15 8-14

Kilde: sundhed.dk 

Først publiceret: torsdag 18. august 2022
Artiklen er sidst opdateret tirsdag 4. oktober 2022 kl. 14:09

Se, hvad vi ellers skriver om:

, og
  • Gå ikke glip af nyheder fra Faglig Seniorer

  • Hidden
  • Dette felt er til validering og bør ikke ændres.