Mød Faglige Seniorer på livsstilsmesse og få tip til sund aldring
På livsstilsmessen i Aalborg torsdag 8. september kan du få inspiration til det gode seniorliv og sund aldring. Der er gratis entre.
Senest opdateret: torsdag 25. august 2022
Alle taler om det gode seniorliv. Og sund aldring.
Nu kan du få syn for sagn og høre mere på livsstilsmessen i Aalborg Kongres og kulturcenter torsdag 8. september.
På messen kan du møde foreninger og klubber samt se mere om aktivitetstilbud og kommunale tilbud til kommunens seniorer. Og få masser af inspiration, viden og information om det gode seniorliv og sund aldring.
“På messen vil du også få kendskab til sundhedsfremmende tilbud, der har fokus på hvilke muligheder, der er for at bevare et godt mentalt og fysisk helbred,” fremgår det af invitationen.
På messen kan du blandt andet møde Danmarks næststørste ældreorganisation Faglige Seniorer, der har over 250.000 medlemmer over hele landet.
Hver time trækkes der lod om spændende præmier i konkurrencer, der handler om kost, rygning, alkohol og motion, oplyser formanden for Faglige Seniorer Aalborg, Pia Grabe.
“Ud over få mere info om, hvem vi er, så bliver der også mulighed for at tilmelde sig Faglige Seniorers gratis nyhedsbrev – og også her vinde en præmie,” fortæller Pia Grabe.
I løbet af dagen vil der på messen være korte faglige oplæg om sund aldring fra forskellige oplægsholdere.
Messen åbner kl. 12 og lukker kl. 17. Der er gratis entre.
Tilmeld dig Faglige Seniorers nyhedsbrev - og vind
Tilmeld dig Faglige Seniorers gratis nyhedsbrev og få en mail hver uge med tips til dit seniorliv, økonomi, sundhed, sygdom, bolig og have og masser af konkurrencer, tilbud, madopskrifter og aktiviteter fra din lokale seniorklub.
Du deltager samtidig i konkurrencen om et gavekort til brunch for 2.
Vælg mellem 110 restauranter i hele landet. Du bestemmer selv. Gavekortet har en værdi af 249 kroner.
Først publiceret: onsdag 24. august 2022
Artiklen er sidst opdateret torsdag 25. august 2022 kl. 10:41