Mange 3F'ere må tage smertestilledne for at passe deres arbejde.

Apotek for nedslidte slår dørene op ved Christiansborg

Mandag12. september slår 3F dørene op til "arbejderapoteket" ude foran Christiansborg, hvor der sættes fokus på smerter og tidlig pension frem mod det kommende folketingsvalg.

Senest opdateret: tirsdag 4. oktober 2022

Næsten 7 ud af 10 af 3F’erne i alderen 40 til 59 år har taget smertestillende for at passe deres arbejde.

Men hvor ondt skal det gøre, før vi gør noget?

Ret til Tidlig Pension

Det er muligt at få ret til Tidlig Pension (Arne-pension) i enten et, to eller tre år før sin folkepensionsalder.

Ancienniteten bliver opgjort ved 61 år. Har du som 61-årig været 44 år på arbejdsmarkedet, kan du få ret til Tidlig Pension i tre år.

Har du i stedet været 43 eller 42 år på arbejdsmarkedet, kan du få ret til Tidlig Pension i to eller et år før folkepensionen.

Læs mere om ret til Tidlig Pension her

Det spørger 3F forbipasserende og politikerne om mandag morgen, når der deles gratis kaffe og foldere ud med budskabet om, at retten til tidlig pension skal udvides med et år. En ret der er topprioritet for 3F både før, under og efter det kommende folketingsvalg.

Får ødelagt livet

“Hver tredje 3F’er har inden for det senest år sagt nej til sociale aktiviteter i fritiden på grund af smerter fra deres arbejde. Det er jo helt vildt tal og tydeliggør, hvor vigtigt det er, at vi har og udvider retten til tidlig pension,” siger forbundsformand Henning Overgaard.

“Vi vil ikke bare se til, mens danske lønmodtagere får ødelagt deres liv. Det kan ikke være rigtigt, at det kun er advokaten, der skal have mulighed for at lege med sine børnebørn uden smerter. Anlægsgartneren skal også have et værdigt liv på pension med tid til sine nærmeste,” siger Henning Overgaard.

Åbner kl. 7.45

“Apoteket” holder åbent fra kl. 7.45 til kl. 09.30 og det vil være muligt at møde forbundsformand Henning Overgaard mellem kl. 08.00 til kl. 08.20.

Du kan finde “arbejderapoteket” på pladsen mellem Christiansborg og Børsen.

Hvad har du oplevet?

Har du også måtte tage smertestillende medicin for at passe dit job?

Fortæl om det på Faglige Seniorers Facebook-side.

Først publiceret: fredag 9. september 2022
Artiklen er sidst opdateret tirsdag 4. oktober 2022 kl. 09:48

Se, hvad vi ellers skriver om:

, og
  • Gå ikke glip af nyheder fra Faglig Seniorer

  • Hidden
  • Dette felt er til validering og bør ikke ændres.