Foto: Olafur Steinar Gestsson/Ritzau Scanpix

Sådan hjælper du dig selv med at genoprette MitID

En ny sikkerhedsopdatering af MitID kan give udfordringer med at genoprette MitID. Her får du råd til, hvordan du starter MitID op igen.

Senest opdateret: tirsdag 4. oktober 2022

Som følge af svindel med MitID er der blevet lavet en sikkerhedsopdatering, som begrænser borgernes egen mulighed for genoprette MitID, hvis de fx har glemt deres brugernavn, adgangskode eller har mistet deres telefon eller MitID-appen.

Glemt brugernavn:

Hent brugernavnet igen ved at logge på med NemID på www.mitid.dk.

Glemt pinkode?

Har du glemt din pinkode til MitID-app, kan du kontakte MitID-support på telefon 33980010 og få nulstillet pinkoden.

Du skal have dit pas eller kørekort klar og svare på cpr-spørgsmål.

Mistet telefon eller MitID-app?

Har du mistet din app eller telefon, kan du få oprettet en ny app med hjælp af ID-funktionaliteten i MitID-appen på en andens telefon.

Du skal have dansk, grønlandsk eller færøsk pas.

Hvis du har en kodeviser, kan du også aktivere en ny app med den.

Læs her, hvordan du får en ny aktiveringskode:

https://www.mitid.dk/hjaelp/hjaelpeunivers/mitid-app/fa-aktiveringskode-til-app/

Få hjælp i Borgerservice

Hvis du ikke har et aktivt MitID ID-middel eller et gyldigt dansk, grønlandsk eller færøsk pas, skal du møde fysisk frem i Borgerservice.

Hos Borgerservice kan du få udleveret en aktiveringskode til MitID app. Du skal identificere dig med gyldig legitimation for at Borgerservice kan udlevere aktiveringskoden.

Husk at bestille tid i Borgerservice, inden du møder op.

Kilde: esbjerg.dk

Først publiceret: fredag 9. september 2022
Artiklen er sidst opdateret tirsdag 4. oktober 2022 kl. 09:49

Se, hvad vi ellers skriver om:

, og
  • Gå ikke glip af nyheder fra Faglig Seniorer

  • Hidden
  • Dette felt er til validering og bør ikke ændres.