
Skat advarer: Pas på falske mails lige nu
Hvis du får denne mail fra Skat er det svindel. Se her, hvad du skal passe på.
Senest opdateret: tirsdag 4. oktober 2022
Lige nu advarer Skat på Facebook.
Flere borgere har modtaget denne falske mail. Husk, at vi aldrig skriver konkrete beløb, du skal have tilbage.
Du kan læse mere om, hvordan du spotter en falsk henvendelse på mail eller sms her: www.skat.dk/falskemails
Sådan ser mailen ud
Sådan spotter du en falsk mail fra Skat
Når Skat skriver til dig, vil det ALDRIG ske i en mail. Skat skriver altid til din e-Boks eller Digital Post, hvor du skal logge på for at få informationerne.
Skat vil aldrig bede om:
- Dine personoplysninger.
- Dine bankkonto- eller betalingskortoplysninger.
- At du oplyser om et beløb.
Slet mistænkelige mails, og klik aldrig på links i mailen.
Hjælp med at advare andre
Du kan hjælpe med at advare andre. Del artiklen på Faglige Seniorers Facebook-side
Sådan spotter du en fup-mail
Hvis du får en mail med et godt tilbud, hvor du skal klikke på et link, så er her fem gode råd:
• Tjek for stavefejl og dårligt sprog. Ser teksten professionel ud?
• Tjek firmanavn og afsenders e-mail. Ser det korrekt ud?
• Er tilbuddet for godt til at være sandt?
• Er der kontaktoplysninger ud over linket?
• Prøv at søge på Google efter informationer om tilbuddet. Kommer der advarsler om fup?
Først publiceret: fredag 9. september 2022
Artiklen er sidst opdateret tirsdag 4. oktober 2022 kl. 09:49