Hvilke muligheder har man egentlig som forbruger, hvis man vil klage over sin håndværker?

Sådan klager du over din håndværker

Der er flere muligheder, hvis man som forbruger vil klage over håndværkeren. Går man til et ankenævn, kræver det lidt forarbejde.

Senest opdateret: onsdag 21. september 2022

Et utæt vindue, et køkkengulv, der er lagt forkert, eller en regning, som pludselig er blevet meget dyrere end aftalt.

Det kan hurtigt give dybe panderynker, hvis håndværkerens arbejde ikke lever op til forventningerne.

Men hvilke muligheder har man egentlig som forbruger, hvis man vil klage over sin håndværker?

Det første skridt er at kontakte håndværkeren, og det skal ske hurtigst muligt.

Det siger jurist Martin Bruun-Houmølle fra Forbrugerrådet Tænk.

“Efter at man har opdaget, at der er noget galt, skal man tage fat i håndværkeren og gøre opmærksom på, hvad man synes, er problematisk i forhold til det udførte arbejde. Så har man i hvert fald sikret sig selv, så godt man kan, siger han.

Hvis man er hurtigt ude, giver man ifølge juristen desuden håndværkeren mulighed for at få rettet op på fejlene, inden arbejdet bliver dyrere og mere problematisk.

Ikke enighed – så gå til ankenævn

Er det ikke muligt at finde en løsning med håndværkeren, kan man gå til et ankenævn, forklarer Martin Bruun-Houmølle. Og her har man tre muligheder: Byggeriets Ankenævn, Håndværkets Ankenævn og Ankenævnet for Tekniske Installationer.

“De vil som udgangspunkt dække en hel del af de opgaver, som håndværkere udfører,” siger Martin Bruun-Houmølle.

Når man skal vælge ankenævn, skal man ifølge juristen undersøge, hvilken brancheorganisation håndværkervirksomheden eventuelt er en del af.

Hos Byggeriets Ankenævn kan du klage, hvis håndværkeren er medlem af DI Byggeri, mens det hos Ankenævnet for Tekniske Installationer er TEKNIQ Arbejdsgiverne.

Er virksomheden ikke en del af en brancheorganisation, afhænger det af, hvilken type arbejde der er blevet udført.

Styr på dokumentation

Hvad der her gælder for de respektive ankenævn, kan man eksempelvis få oplyst på deres hjemmesider.

Ender man med at henvende sig til for eksempel Byggeriets Ankenævn, er det en god idé, at man har styr på dokumentationen.

Ellers kan det ende med, at man ikke får behandlet sagen. Det siger Louise Larsen, der er sekretariatschef i ankenævnet.

“Man skal huske at gemme alle sine dokumenter. Aftalegrundlag, mails og dokumentation for betalinger med mere i ti år,” siger hun.

Ankenævnet følger forældelsesloven. Helt konkret betyder det, at man har tre år til enten at gå i retten eller i et ankenævn, efter at fejlen er blevet opdaget eller burde være opdaget.

“Man kan altså ikke gå og kigge på en utæt tagrende i fire år, før man gør noget. Der er en absolut forældelse på ti år, efter at arbejdet er blevet afleveret,” siger Louise Larsen.

Hos Byggeriets Ankenævn klages der oftest over tag- og gulvarbejde, fortæller Louise Larsen.

Garantiordninger kan også hjælpe

* Brancheorganisationerne har en garantiordning, som du måske kan bruge, hvis du vil klage over din håndværker. Ordningerne dækker som regel ved konkurser samt fejl og mangler i din private bolig.

* Du kan bruge garantiordningerne, hvis et ankenævn har givet dig medhold i en klage over en håndværker, som er med i en brancheorganisation.

* Ved konkurser dækker garantiordningerne for et vist beløb. Hvis du vil have oplyst beløbet, kan du kontakte den brancheforening, som den konkursramte håndværker var medlem af.

Kilde: Forbrugerrådet Tænk.

Først publiceret: onsdag 21. september 2022
Artiklen er sidst opdateret onsdag 21. september 2022 kl. 10:42

Se, hvad vi ellers skriver om:

og
  • Gå ikke glip af nyheder fra Faglig Seniorer

  • Hidden
  • Dette felt er til validering og bør ikke ændres.