Sådan begyndte traditionen med studenterhuer
Traditionen er oprindeligt kommet fra Tyskland, fortæller kulturforsker. I dag er der studenterhuer til rigtig mange uddannelser - også faglærte som SOSU'er og tømrere.
Senest opdateret: fredag 26. juni 2026
Nyudklækkede studenter er nemme at genkende på deres huer.
Studenterhuer med alverdens farvede bånd bliver i disse dage sat på hovederne af titusindvis af unge studenter, som har gennemført en ungdomsuddannelse.
Få viden med Videnskab.dk
Faglige Seniorers nyhedsbrev samarbejder med Videnskab.dk, der med 1 million brugere om måneden er Danmarks mest besøgte populærvidenskabelige medie.
Videnskab.dk dækker forskningen bredt – fra kultur og samfund til sundhed, teknologi og naturvidenskab – og guider rundt i videnskabens forunderlige og forbløffende verden. Troværdighed, forståelighed, tilgængelighed og underholdende formidling er værdier, der gennemsyrer alt, Videnskab.dk arbejder med.
Videnskab.dk drives efter publicistiske principper med uafhængig, samfundsoplysende journalistik på et tilstræbt objektivt grundlag.
Driften finansieres af en finanslovsbevilling fra Uddannelses- og Forskningsministeriet og støtte fra fonde.
Traditionen er oprindeligt kommet fra Tyskland til København, hvor den første student fik en hvid hue med bordeauxfarvet silkebånd på hovedet i 1850’erne, fortæller Caroline Nyvang, der er kulturhistoriker og forsker i arkiver på Det Kongelige Bibliotek.
»Men dengang brugte man studenterhuen anderledes, end vi gør i dag,« siger hun.
Og det var der ikke ret mange, der gjorde.
»Det var en lille indviet flok. Studenterhuen symboliserede, at man tilhørte en akademisk elite,« fortæller Caroline Nyvang.
Mænd beholdt huen på
De mandlige studenter beholdt den hvide hue på hovedet i årevis, efter at de havde bestået studentereksamen og var startet på en videregående uddannelse.
»De havde studenterhuen på, mens de gik på universitetet. Det var helt normalt at gå med den dagligt i flere år som en slags uniform. Op til 1940’erne var det ikke usædvanligt, at universitetsstuderende bar huen helt op til kandidatniveau,« fortæller Caroline Nyvang.
Huen blev ved med at være forbeholdt mænd i årtier: Selv om den første kvinde blev student fra et dansk gymnasium i 1877, fik kvindelige studenter først huer på i 1930’erne.
»Studenterhuen blev der en markering af, at kvinder endelig blev betragtet som fuldgyldige medlemmer af studenter-fællesskabet,« siger Caroline Nyvang.
I 1980’erne steg huernes popularitet igen, og gymnasiet blev for alvor en uddannelse for masserne.
Den hvide hovedbeklædning var ikke længere et symbol på, at man tilhørte en akademisk elite.
I dag får man som bekendt huen på hovedet, når man har bestået afgangseksamen. Derefter bruger man den kun kortvarigt på vognturen og til studenterfesterne, hvorefter den måske bliver hængt på væggen som et minde.
Ikke længere kun for gymnaster
I mere end 100 år var der kun huer med bordeauxfarvede silkebånd, for der fandtes kun én boglig ungdomsuddannelse, nemlig det almene gymnasium (i dag STX).
»Der er siden sket en individualisering af studenterhuen – den er med til at markere, hvem man er, og hvilket fællesskab man tilhører,« siger Caroline Nyvang.
I dag er der kommet bånd i mange flere farver og de hvide huer er ikke længere forbeholdt gymnasiale uddannelser: Nyudklækkede frisører får eksempelvis lyserøde bånd på deres huer, mens SOSU-hjælpernes er lyslilla.
Selv om studenterhuen med tiden har fået en anden betydning end den oprindelige, er den stadig et værdifuldt symbol, pointerer Caroline Nyvang.
»Huen er et fast element, man kalkulerer med at få, når man går på gymnasiet. Nogle elever starter med at betale ind til den, når de går i 1.g. Det forpligter lidt til at gennemføre.«
Læs mere på Videnskab.dk:
Her er de bedste eksamensråd fra videnskaben
Karakterræs: Er du på skideren, hvis du får et lavt gennemsnit i gymnasiet?
Først publiceret: fredag 26. juni 2026
Artiklen er sidst opdateret fredag 26. juni 2026 kl. 15:42
