Krig, cyberangreb, sabotage, strømsvigt, oversvømmelse eller voldsomt vejr kan på kort tid ændre en helt almindelig hverdag.

Der er ingen grund til panik eller til at fylde kælderen med konserves. Men der er god grund til at være forberedt.

De danske myndigheder anbefaler, at alle, der kan, skal kunne klare sig selv i tre døgn. Det giver myndighederne bedre mulighed for at koncentrere hjælpen om dem, der har mest brug for den.

Og ikke alle har de samme muligheder for at forberede sig. Dit hjemmeberedskab skal passe til dig, din bolig, dit helbred og de mennesker, du bor sammen med.

Kort fortalt, skal dit hjemmeberedskab sikre, at du kan få vand, mad, nødvendig medicin, varme og information, hvis de normale forsyninger svigter. Du bør også have tænkt over betaling, hjælpemidler, kontakt til andre og hvad du gør, hvis du skal væk fra dit hjem.

Her er 17 ting, du skal have styr på.

1. Vand nok til tre døgn

De danske myndigheder anbefaler tre liter vand pr. person pr. døgn til drikke og nødvendig madlavning.

Det betyder, at der til en person skal være 9 liter og hvis i er to personer, skal der være 18 liter. Har du kæledyr, skal du regne ekstra vand med.

Store dunke kan være tunge. Har du svært ved at løfte, kan flere mindre beholdere være en bedre løsning.

Gør det nu: Regn ud, hvor meget vand din husstand skal bruge, og find et sted at opbevare det.

2. Mad du kan lave uden strøm

Du skal have mad til tre døgn og vælg helst langtidsholdbare varer, som kræver lidt eller ingen tilberedning.

Det nytter ikke meget at have et lager, der kun kan tilberedes på et elektrisk komfur, hvis strømmen er væk.

Vælg mad, du normalt spiser, og husk særlige behov ved eksempelvis diabetes, allergi eller synkebesvær.

Husk at have en god gammeldags dåseåbner i hjemmet til konservesdåser.

Gør det nu: Køb lidt ekstra af de langtidsholdbare varer, du allerede bruger, og fyld op igen, efterhånden som du spiser dem.

3. Sørg for medicin og førstehjælp

Har du brug for medicin hver dag, skal den være en del af dit hjemmeberedskab.

Myndighedernes anbefaling er, at du har nødvendig medicin for husstanden samt en førstehjælpskasse.

Bruger du medicin, der skal opbevares på køl, eller medicinsk udstyr, som kræver strøm, bør du på forhånd undersøge, hvordan du skal forholde dig ved et længere strømsvigt.

Er du eksempelvis afhængig af strømkrævende medicinsk udstyr, anbefaler myndighederne, at du på forhånd tager kontakt til regionen, hospitalet eller din læge, afhængigt af din kontakt til sundhedsvæsenet.

Gør det nu: Hav styr på din nødvendige medicin og gerne en medicinliste på papir. Tjek også, om din førstehjælpskasse er komplet.

4. Hvis sirenerne lyder: Gå indenfor

Hvis varslingssirenerne lyder – og det ikke er den årlige test – skal du:

Gå indenfor. Søg information hos DR eller TV 2. Brug din nødradio og lyt til DR P4.

Ring ikke 112 for at spørge, hvad der sker.

Myndighederne kan også sende en advarsel direkte til nyere mobiltelefoner gennem S!RENEN. Du behøver ikke tilmelde dig.

Modtager du en mobilvarsling, skal du stoppe, læse beskeden og følge anvisningerne.

(Artiklen fortsætter under videoen)

Sådan gør du, når sirenerne lyder – se video

5. Sørg for information uden internet

Mobiltelefonen er normalt vores vigtigste adgang til information. Men mobilnet, internet og strøm kan blive ramt samtidig.

Derfor anbefaler myndighederne en FM-radio, som kan fungere uden strøm fra stikkontakten – eksempelvis med batterier, håndsving eller solceller. Bilradioen kan også bruges.

Beredskabsmeddelelser udsendes på DR P4.

Hav desuden de vigtigste telefonnumre skrevet ned på papir.

Gør det nu: Find ud af, hvordan du får myndighedernes information, hvis både strøm og internet forsvinder.

6. Gør dig klar til strømsvigt

Når strømmen går, kan du miste lys, internet, komfur, køleskab, fryser og mulighed for at oplade telefonen. I nogle boliger påvirkes også varmen.

Hav derfor lommelygte, ekstra batterier og en opladet powerbank.

Spar på mobilens batteri under et længere strømsvigt.

Gør det nu: Kontrollér lommelygten og oplad din powerbank.

7. Vær forberedt på kulde

Et længere strømsvigt om vinteren kan hurtigt blive ubehageligt – og for nogle også alvorligt.

Hav varmt tøj, tæpper og dyner. Bliver boligen kold, kan det være en fordel at opholde sig i ét rum.

Overvej også, om du kan tage hen til familie, venner eller naboer, hvis din bolig ikke længere kan holdes varm.

Vær forsigtig med alternative varmekilder. Forkert brug kan medføre brand eller kulilteforgiftning.

Gør det nu: Hav en plan for, hvor du kan tage hen, hvis varmen forsvinder i længere tid.

8. Husk dine hjælpemidler

Briller, høreapparat, rollator, elektrisk kørestol og andre hjælpemidler skal også tænkes ind i dit beredskab.

Hav eksempelvis ekstra batterier til høreapparatet og mulighed for at oplade udstyr, hvor det er relevant.

Gør det nu: Tænk en almindelig dag igennem: Hvad er du afhængig af for at kunne se, høre, bevæge dig og klare dig selv?

9. Forbered dig på mere end én måde at betale på

MobilePay og andre elektroniske betalinger kan blive ramt, hvis strøm eller internet svigter.

Myndighederne anbefaler derfor fysiske betalingskort og kontanter i mønter og små sedler.

Og husk: Du skal kunne din pinkode uden at slå den op på mobilen.

Gør det nu: Sørg for at kunne din pinkode og overvej at have et mindre kontantbeløb hjemme.

10. Hvis toilettet ikke virker

Et svigt i vandforsyningen kan også betyde, at toilettet ikke kan bruges normalt.

Hav derfor toiletpapir, håndsprit, vådservietter, personlige hygiejneprodukter og solide affaldsposer.

Myndighederne beskriver blandt andet, at en kraftig pose kan sættes i en spand eller toiletkummen og lukkes forsvarligt efter brug.

11. Hvem hjælper dig under en krise?

Der findes ikke én myndighed, der tager sig af alt.

Politi, redningsberedskab, kommuner, regioner og sundhedsvæsen har forskellige opgaver afhængigt af krisen.

Kommuner og regioner skal have beredskabsplaner på sundhedsområdet. Sundhedsberedskabet omfatter blandt andet sygehuse, ambulancer, lægemidler og den primære sundhedssektor.

Ved en omfattende krise kan ressourcerne være pressede, og hjælpen kan blive prioriteret efter behov.

Det er netop en af grundene til hjemmeberedskabet: Kan du klare dig selv, kan kræfterne bruges på dem, der ikke kan.

12. Ring til den rigtige

112 er til akut hjælp ved eksempelvis alvorlig sygdom, alvorlig tilskadekomst, brand eller akut fare.

114 er politiets nummer, når henvendelsen ikke er akut.

Ved akut sygdom uden for egen læges åbningstid, som ikke er livstruende, skal du bruge lægevagten eller akuttelefonen i din region.

Under større kriser kan myndighederne oprette særlige telefonnumre eller informationskanaler.

Vigtigt: Ring ikke 112 for at få generel information om en krise.

13. Hvis du får hjemmepleje eller anden nødvendig hjælp

Hjemmeplejen indgår i den primære sundhedssektor og dermed også i sundhedsberedskabet.

Ifølge Sundhedsstyrelsen skal de daglige opgaver videreføres, samtidig med at indsatsen tilpasses den konkrete situation.

Styrelsen for Samfundssikkerhed oplyser desuden, at kommuner og regioner anbefales at have beredskabsplaner, der kan opretholde kritiske services til sårbare borgere i op til tre døgn.

Ved en alvorlig krise kan det derfor ikke nødvendigvis forventes, at hjælpen kan leveres på præcis samme tidspunkt og måde som på en almindelig dag.

Er du afhængig af hjælp til eksempelvis medicin, mad eller personlig pleje, så overvej på forhånd, hvilke behov der er vigtigst, og hvem der eventuelt kan hjælpe midlertidigt.

Gør det nu: Skriv nummeret til hjemmeplejen eller den relevante kommunale enhed ned.

14. Lav en aftale med en nabo eller pårørende

Et godt beredskab består ikke kun af ting. Det består også af mennesker.

Det er især vigtigt, hvis du bor alene eller har svært ved selv at hente forsyninger eller komme væk hjemmefra.

Aftal eksempelvis, hvem der kontakter hvem ved et længere strømsvigt. Måske kan én hjælpe med transport, en anden med indkøb, og en tredje har mulighed for at tilbyde et varmt sted at være.

Norske beredskabsmyndigheder bruger begrebet “beredskabsven” om mennesker, der på forhånd aftaler at kunne hjælpe hinanden.

Gør det nu: Lav en aftale med mindst én person.

15. Pas på svindel og falske oplysninger

En krise skaber usikkerhed, og det kan svindlere udnytte.

Vær særlig skeptisk over for sms’er, mails og telefonopkald, der kræver, at du straks klikker på et link, bruger MitID, udleverer kortoplysninger eller flytter penge. Det samme gælder dramatiske oplysninger på sociale medier.

Tjek oplysninger hos myndighederne eller etablerede nyhedsmedier, før du reagerer eller deler dem.

Gør det nu: Er du usikker på en besked, så kontakt selv myndigheden gennem dens officielle hjemmeside eller telefonnummer – ikke via et link i beskeden. Få aktuel info om digital svindel – tilmeld dig nyhedsbrevet fra SeniorTryg.

16. Vær klar, hvis du skal forlade dit hjem

Brand, oversvømmelse, forurening eller andre alvorlige hændelser kan betyde, at myndighederne beder dig forlade boligen.

Tænk derfor på forhånd over det vigtigste, du skal have med: Medicin, identifikation, mobiltelefon og oplader, betalingsmidler, nødvendige hjælpemidler, vand og eventuelt ting til kæledyr.

Har du svært ved at gå eller ikke selv kan køre, er det særlig vigtigt at have tænkt transporten igennem.

Gør det nu: Aftal, hvem der kan hjælpe dig, hvis du hurtigt skal væk.

17. Lav dit eget personlige beredskab

Der findes ikke ét hjemmeberedskab, der passer til alle.

En rask 65-årig, der bor med sin ægtefælle i et hus med brændeovn, har andre behov end en person, der bor alene, bruger rollator og får hjemmehjælp.

Myndighederne understreger også, at ikke alle har samme muligheder for at forberede sig. Det kan eksempelvis være svært at transportere store mængder vand, hvis man er gangbesværet.

Stil derfor dig selv ét spørgsmål:

Hvis strømmen, vandet og internettet forsvandt nu – hvad ville blive mit største problem?

Er svaret medicin, så begynd dér. Er det varme, så få styr på det. Er det hjælp til at komme ud af boligen, så lav den aftale først.

Du behøver ikke ordne det hele på én gang. Men gå igang nu. Nogen forberedelse er bedre end ingen.

Er du klar til krise?

Hvordan forbereder du dig på en krise? Og har vi glemt noget i guiden? Skriv på Faglige Seniorers Facebook-side.

Først publiceret: tirsdag 22. september 2026
Artiklen er sidst opdateret tirsdag 22. september 2026 kl. 20:21