Faglige Seniorer har formuleret 4 hovedtemaer for valgkampen, som alle tager udgangspunkt i Ole Ibsens indledende analyse af udfordringerne for de ældre.

Stop valget: Seniorer opfordrer til samlingsregering

Komplet uansvarligt - grænsende til vanvid - at sende Danmark ud i valgkamp i den værste krise siden 70'erne, lyder det fra Faglige Seniorer.

Senest opdateret: tirsdag 4. oktober 2022

Danmark står i den værste krise siden 70’erne. Derfor er det ikke et valg, vi har brug for. Men at ansvarlige politikere sætter sig sammen og danner en samlingsregering.

Sådan lyder det nu fra fagbevægelsens ældreorganisation, Faglige Seniorer.

“Vi skal vælge nyt folketing midt i en økonomisk krise, som vi ikke har oplevet magen til siden 70’erne. I en situation, hvor vi har brug for handlekraftige politikere, står vi altså i en situation, hvor folketinget vil ligge underdrejet i mindst et par måneder. Det er komplet uansvarligt – grænsende til vanvid – at sende Danmark ud i valgkamp,” siger landsformand Ole Ibsen, Faglige Seniorer, der med 260.000 medlemmer er Danmarks næststørste ældreorganisation.

Samlingsregering

En samlingsregering er en regering, dannet af alle (eller alle de betydeligere) partier i den folkevalgte forsamling, uanset de enkelte partiers parlamentariske ret til at besætte ministerposter.

En samlingsregering oprettes i nationale krisesituationer.

Danmark har haft samlingsregeringer under og umiddelbart efter besættelsen.

Kilde: Wikepedia

“Hvis statsministeren mener, hvad hun siger om det brede samarbejde, så burde hun i stedet invitere SF, Venstre og de konservative ind i en samlingsregering, som kan bringe landet trygt igennem krisen. Ja, jeg sagde en ”samlingsregering”, som vi vist ikke har haft siden 2. Verdenskrig. Men det er i krige og under økonomiske kriser, vi skal stå sammen, og det har vi mere end nogensinde behov for her og nu,” siger Ole Ibsen.

Brede forlig

Ole Ibsen tilføjer, at brede forlig om blandt andet energi-pakke og ekstra ældrecheck viser, at politikerne på Christiansborg godt kan samarbejde om fælles løsninger.

“I har tidligere vist, at I godt kan blive enige, når lokummet så at sige brænder. Så find sammen i en samlingsregering, og udskyd folketingsvalget til næste forår eller sommer,” opfordrer Faglige Seniorers landsformand.

Folketingsvalg om lidt – eller til sommer

Det næste folketingsvalg skal formelt senest afholdes 4. juni 2023. Men forventningen er, at det allerede bliver i år.

Få mail med nyheder om seniorpolitik

Du skal ikke vente!

Få nyheden i din mailboks med det samme, når  der er breaking om senior- og ældrepolitik.

Faglige Seniorers redaktion følger med og giver dig besked, når det sker.

Så er du altid opdateret.

Tilmeld dig nyhedsbrevet SeniorPolitik HER - det er gratis.

Årsagen er, at De Radikale, der er et af regeringens støttepartier, har stillet krav om, at statsministeren skal udskrive valg senest ved Folketingets åbning 4. oktober. Hvis ikke det sker, vil De Radikale trække støtten til regeringen. Det vil i så fald ske ved, at de fremsætter et mistillidsvotum i folketingssalen 6. oktober.

Statsminister Mette Frederiksen kan i princippet udskrive valget i næste uge til afholdelse 4. juni næste år og på den måde indfri De Radikales krav. Men det gør hun nok næppe, lyder vurderingen fra kommentatorer og politiske iagttagere.

En valgkamp varer typisk tre uger til en måned.

Hvad mener du?

Bakker du op bag forslaget om at udskyde valget og at der i stedet dannes en samlingsregering? Ja eller nej!

Din holdning er velkommen på Faglige Seniorers Facebook-side.

Først publiceret: mandag 26. september 2022
Artiklen er sidst opdateret tirsdag 4. oktober 2022 kl. 09:32

Se, hvad vi ellers skriver om:

og
  • Gå ikke glip af nyheder fra Faglig Seniorer

  • Hidden
  • Dette felt er til validering og bør ikke ændres.