Dansk Vandrelaug har hver uge utallige vandreture over hele landet, som man kan deltage i som medlem og som gæst.

Er du enlig? Kom i gang med at vandre sammen med andre

Vælg en tur, mød op og gå med. Så nemt er det at gå ture med Dansk Vandrelaug. Læs guiden her om hvordan du kommer i gang med at vandre i det smukke efterår.

Senest opdateret: mandag 23. januar 2023

Vandreture er blevet meget populære de seneste år, ikke mindst blandt seniorerne. Det er nem, billig og god motion, og så er det en dejlig oplevelse at komme ud og se og oplevede den smukke danske natur, som netop i disse efterårsmåneder er helt utroligt smuk.

Men det kan iblandt være svært at komme i gang. Hvor skal man gå ture henne? Hvor finder man nye ture? Er det utrygt at gå alene? Vil du hellere gå sammen med andre? Spørgsmålene kan være mange.

For medlemmer og gæster

Dansk Vandrelaug er Danmarks helt store vandre-klub, og kaldes også blot DVL. Sammen med dem kan du komme ud og vandre – kort og langt – og både som medlem og som gæst. De fleste af Dansk Vandrelaugs vandreture er endagsture. Der er ture både i hverdagen og i weekenden. Som regel er turene i dagtimerne, men om sommeren arrangerer de også aftentur.

De fleste vandreture foregår i skove, på små trampestier i landskabet, langs søer, øer og kyster. Andre ture er i byer, til små landsbyer eller til seværdigheder.

Der er en turleder med på vandreture som fortæller om seværdigheder og de mange ting, der opleves undervejs. Ligesom der også er sat pauser af undervejs til at spise og drikke. Så der er altså mulighed for både at få store naturoplevelser og nyde socialt samvær på turene.

DVL’s hjemmeside

Dansk Vandrelaugs hjemmeside HER er alsidigt og meget brugervenlig. Brug lidt tid på at kigge rundt på de forskellige sider, og læs især HER om hvordan turene er arrangeret og hvordan du tilmelder dig.

Dansk Vandrelaugs hjemmeside har også en rigtig smart tur-søger, så du kan finde rundt i vandreturene i dit nærområde og resten af landet, og ikke mindst kode ind hvor langt du ønsker at gå. Læs hvordan du bruger “tur-søgeren” HER.

 

Først publiceret: fredag 21. oktober 2022
Artiklen er sidst opdateret mandag 23. januar 2023 kl. 11:59

Se, hvad vi ellers skriver om:

, og
  • Gå ikke glip af nyheder fra Faglig Seniorer

  • Hidden
  • Dette felt er til validering og bør ikke ændres.