Foto: Michael Dwyer/AP/Ritzau Scanpix

Sådan får du fat på Facebook

Hvis du har brug for at kontakte Facebook, men har svært ved at komme igennem, kan du med fordel læse med her.

Senest opdateret: tirsdag 2. april 2024

I 2023 var 84 procent af befolkningen mellem 16-89 år på Facebook.

Alligevel kan det være en udfordring at komme i kontakt med det sociale medie eller Meta, som firmaet bag hedder.

Der kan være flere forskellige årsager til at opsøge Facebook, som for eksempel hacking, så du ikke længere kan komme ind på din profil.

Derfor får du her overblik over, hvad du kan gøre for at få hul igennem.

Du kan nemlig ikke bare ringe til Facebook og få fat på en support-medarbejder, da de ikke har et telefonnummer. Det er af samme årsag heller ikke muligt at skrive en mail til dem, men der er alligevel én måde, hvor det kan lade sig gøre.

Den sociale mediemastodont har nemlig forskellige former for formularer, som gør det muligt at kontakte dem direkte.

Sådan gør du

Klik på dit profilikon og vælg “Hjælp og support” og derefter “Rapportér et problem”. Derefter kan du vælge et emne, som du vil kontakte Facebook om.

  • Lukket konto: Er din konto blevet lukket, skal du henvende dig via en af deres formularer, som du finder her.
  • Hacket konto: Hvis du har fået hacket din Facebook-konto, kan du få hjælp fra Facebook til at få kontrollen over din konto tilbage her.
  • Slette profil på afdød ægtefælle: Det er også muligt at få fjernet en afdød persons konto, eller få kontoen ændret til et mindesmærke her.

Kilde: taenk.dk

Først publiceret: torsdag 3. november 2022
Artiklen er sidst opdateret tirsdag 2. april 2024 kl. 19:05

Se, hvad vi ellers skriver om:

og
  • Gå ikke glip af nyheder fra Faglig Seniorer

  • Hidden
  • Dette felt er til validering og bør ikke ændres.