Kostrådscirklen er en visuel illustration af ’De officielle Kostråd – godt for sundhed og klima’.

Se den nye Kostrådscirkel: Giver bedre overblik

Fødevarestyrelsen lancerer nu Kostrådscirklen – en visuel guide til De officielle Kostråd, som gør det nemmere at se, hvor meget f.eks. bælgfrugter skal fylde i forhold til kød, hvis man vil spise sundt og klimavenligt.

Senest opdateret: mandag 21. november 2022

Vi ved det godt. Vi skal spise mere grønt, mindre kød – og vi skal huske bælgfrugterne!

Men hvor meget skal kød fylde i forhold til grøntsager? Og hvor meget fylder bælgfrugterne egentlig i en sund og klimavenlig kost?

Det kan være vanskeligt at vurdere, om man sammensætter sin mad på en sund og klimavenlig måde.

Derfor lancerer Fødevarestyrelsen Kostrådscirklen, som hjælper forbrugerne med at se, hvor meget de forskellige madvarer fylder i forhold til hinanden, når man vil spise efter De officielle Kostråd.

Det viser cirklen

For eksempel viser cirklen, hvor meget grøntsager og frugt gerne skal fylde i forhold til kød, kornprodukter og bælgfrugter.

Kostrådscirklen er udformet, så den kan bruges af raske personer mellem 6 og 65 år.

Den er inddelt i 6 fødevaregrupper; Grøntsager og frugt; Mad med fuldkorn og kartofler; Nødder, frø og planteolier; Bælgfrugter; Mejeriprodukter og æg; Fisk og kød.

Drikkevarer vises ved siden af Kostrådscirklen og er illustreret med vand og et lille glas mælk. I praksis kan det lille glas mælk ved siden af cirklen erstattes med f.eks. yoghurt.

Foto: Fødevarestyrelsen

Ups! We kunne ikke finde din formular.

Først publiceret: fredag 18. november 2022
Artiklen er sidst opdateret mandag 21. november 2022 kl. 16:11

  • Gå ikke glip af nyheder fra Faglig Seniorer

  • Hidden
  • Dette felt er til validering og bør ikke ændres.