Lise Nørgaard døde 1. januar - 105 år gammel. Foto: Linda Kastrup/Ritzau Scanpix)

Se afdøde Lise Nørgaards sidste interview

Lise Nørgaard, som døde 1. januar i en alder af 105 år, har medvirket i programserien "Det sidste ord".

Senest opdateret: mandag 23. januar 2023

TV 2 sender afdøde Lise Nørgaards sidste interview.

Det sker i programserien “Det sidste ord”, skriver TV 2 i en pressemeddelelse.

Lise Nørgaard har dermed inden sin død ladet sig interviewe af journalist Mikael Bertelsen.

Programmet med den folkekære journalist og forfatter sendes søndag 8. januar klokken 20.

Særlig præmis

Interviewet med Lise Nørgaard er en del af programserien, hvor samtaler med store danske personligheder bliver gemt i arkiverne i Det Kgl. Bibliotek.

Aftalen med de medvirkende er, at programmet først må sendes efter deres død. Lise Nørgaard døde 1. januar. Hun blev 105 år.

Det er Mikael Bertelsen, der interviewer de store danske personligheder i programserien. Interviewet med Lise Nørgaard bliver det fjerde af slagsen, som sendes.

Tidligere er interview med Bent Fabricius-Bjerre, Uffe Ellemann-Jensen og Povl Dissing blevet sendt.

Ups! We kunne ikke finde din formular.

Hvad mener du?

Hvad mener du om, at kendte lader sig interviewe med henblik på, at det først offentliggøres efter deres død?

Din mening er velkommen på Faglige Seniores Facebook-side.

Først publiceret: onsdag 4. januar 2023
Artiklen er sidst opdateret mandag 23. januar 2023 kl. 11:09

Se, hvad vi ellers skriver om:

og
  • Gå ikke glip af nyheder fra Faglig Seniorer

  • Hidden
  • Dette felt er til validering og bør ikke ændres.