En stor del af de ældre ensomme forlader aldrig deres hjem Det er hjemmeplejen, der kommer - og ingen andre.

Sygeplejersken skriver: De 10 bedste råd mod ensomhed

Man kan nemt blive ensom, men man kan også forebygge det. Her er sygeplejerske Lise Müllers vigtigste råd.

Senest opdateret: mandag 23. januar 2023

Jeg læste engang om en kvinde, der havde ligget død et halvt år i sin lejlighed før nogen endelig fik politiet tilkaldt. Lugten i opgangen var fæl, sagde de øvrige beboere, som næsten ikke kunne sove ved tanken om, hvor længe hun havde ligget der.

Det er mærkeligt at forestille sig, at der skal gå et halvt år uden nogen reagerer på, at de ikke har hørt fra dig.

Men det er slet ikke så mærkeligt. Jeg har som hjemmesygeplejerske erfaret, at der bag murene sidder mange ensomme mennesker.

Lise Müller

Lise Müller er sygeplejerske og har en master i sundhedspædagogik fra Danmarks Pædagogiske Universitet 2006.

Hun er næstformand for SF, folketingskandidat på Fyn og medlem af Etisk Råd.

Lise Müller er født i 1974 i Egedesminde, Grønland.

Du kan følge Lise Müller på hendes Facebook-side HER

En stor del af dem forlader aldrig deres lejlighed. De får varer bragt hjem gennem den internetbaserede indkøbscentral, som de visiteres til via kommunen. Det er hjemmeplejen, der kommer og ingen andre.

Bænket foran TV

Når man kommer på besøg, finder man ofte den ældre i en lænestol foran fjernsynet med et lille forråd af kaffe og saftevand til at klare sig til næste besøg.

Sådanne besøg har jeg ofte.

Jeg træder ind i en lejlighed, hvor sygdom og tabte funktioner har indtaget hjemmet. De rum, der engang var spisestue og gæsteværelse står ubrugte hen. Jeg kommer der som en kærkommen gæst og forandring – men engang imellem ikke engang det.

Ensomheden består også i ikke mere at kunne tage imod, være noget for andre og give igen. At man ikke mere hører andres historier og bekymringer, men kun er optaget af sine egne.

Sygeplejersken skriver til seniorer

Sygeplejerske Lise Müller skriver i Faglige Seniorers nyhedsbrev om sine oplevelser i hjemmeplejen og giver gode råd om livet som senior.

Læs hendes tidligere klummer:

De 10 bedste råd mod ensomhed

Huskesedlen, du ikke ved, du behøver

Få Faglige Seniorers nyhedsbrev hver onsdag. Det er gratis. Tilmeld dig HER.

Besøgene bekræfter mig i, at de der klarer sig bedst, har en anden i deres liv. En partner. Men af og til fortæller også parrene, at de er ensomme sammen.

Skiftet fra job til seniorliv

Man lægger ofte kimen til ensomheden længe før den bliver reel.

Skiftet fra arbejdsliv til pensionisttilværelse er en kæmpe omvæltning, som mange slet ikke er forberedte på.

Væk er alle de kontakter, der viste sig primært at være knyttet til arbejdet. Væk er den daglige struktur. Væk er den funktion, man havde. Det man brugte som den største identifikations-markør: Arbejdet.

Sådan undgår du ensomhed

Man kan nemt blive ensom, men man kan også forebygge det. Her er mine vigtigste råd.

1. Overvej dit liv inden du stopper på job

Gør dig overvejelser om, hvordan dit liv skal være, når du ikke mere skal møde på arbejde: Hvad skal du lave? Hvem skal du se? Husk at denne ferie er for resten af livet.

2. Bank på hos naboen

Vær noget for andre – bank på hos naboen, når du alligevel skal til bageren og/eller engagér dig i frivillige aktiviteter. Civilsamfundet er det stærkeste vi har.

3. Vær nysgerrig

Vær nysgerrig på andres historie og liv – også selvom du bøvler med dit eget. Mennesker man kan dele ting med og som lytter, er dem flest vil være sammen med.

4. Hold kontakt til børnebørn

Vær nysgerrig på dine børnebørns liv – også selvom du hverken forstår youtube, snapchat eller internettet! Du skaber en kontakt, som er guld værd og får en vej til at forstå udviklingen – også selvom du synes, den virker vanvittig.

5. Dyrk dine interesser

Hold fast i dine interesser. Og find nye. Bøger, film, kultur, sport og de fællesskaber, der knytter sig til dem.

6. Bær over med andre

Vær overbærende, selvom der findes mange, man har lyst til at bande af.

7. Bevæg dig

Sørg for at komme ud af din lejlighed eller hus. Bevægelse er godt. Det skærper sanserne, giver tanker frit løb, får pulsen op og farve i kinderne. Det kan give positiv energi som du skal bruge til at møde verden og udfordringer med.

8. Kom rundt i – og ud af – din bolig

Tænk også på om din bolig er indrettet, så du kan blive gammel der og stadig komme ud og rundt.

9. Mød gamle venner

Inviter dine gamle venner – også selvom du hverken orker at lave mad eller gøre rent inden. Sæt ambitionsniveauet ned. En kop kaffe og en småkage fra Karen Wolf er alt hvad der skal til.

10. Få hjælp fra andre

Bed om hjælp. Langt de fleste vil gerne hjælpe og være noget for andre. De har bare svært ved at vide, hvordan.

En hånd fra frivillige

Aldrig har så mange mennesker – også unge – følt sig ensomme som nu. Det er da tankevækkende og nedslående i en tid hvor den materielle velstand er stor og ressourcerne burde være lige så.

Den offentlige sektor kan ikke håndtere det – uanset størrelsen – det fordrer istedet et stærkt civilsamfund (som for eksempel humanitære organisationer og frivillige, red.).

Når vi taler forebyggelse, så taler vi med stor entusiasme om at forebygge  i forhold til de såkaldte KRAM-faktorer, altså kost, rygning, alkohol og motion.

Skulle vi ikke gøre det til en national målsætning at bekæmpe uønsket ensomhed?

Først publiceret: fredag 20. januar 2023
Artiklen er sidst opdateret mandag 23. januar 2023 kl. 11:07

Se, hvad vi ellers skriver om:

, og
  • Gå ikke glip af nyheder fra Faglig Seniorer

  • Hidden
  • Dette felt er til validering og bør ikke ændres.