Det strømmer ind med underskrifter for, at pensionen skal stige, når lønnen stiger.

Fair pension: Over 40.000 har allerede skrevet under – har du?

På kun få uger har over 40.000 danskere skrevet under på borgerforslag om en ny regulering af folkepensionen. Har du skrevet under? I alt skal der bruges 50.000 underskrifter.

Senest opdateret: mandag 3. april 2023

Der er fuld fart på underskrifterne til et borgerforslag om en ny og mere retfærdig regulering af pensionen, som Faglige Seniorer står bag.

Siden borgerforslaget blev offentliggjort fredag 27. januar, er der samlet over 40.000 underskrifter.

Læs mere på fairpension.dk

Du kan læse mere om borgerforslaget og se video på hjemmesiden fairpension.dk - her er der også et direkte link, hvor du kan skrive under på borgerforslaget.

Og det strømmer fortsat ind med underskrifter fra borgere, der støtter forslaget fra Faglige Seniorer, der vil have ændret reguleringen, så pensionen følger den forventede lønudvikling – og ikke som nu  lønudviklingen 1-2 år tilbage.

“Der er en fantastisk opbakning til borgerforslaget. Det viser, at rigtig mange danskere ønsker en mere fair og retfærdig regulering af pensionerne,” siger Mette Kindberg, der er landsformand for Faglige Seniorer.

“Men der er et stykke vej endnu. Vi skal have samlet 50.000 underskifter for at vi kan få forslaget til behandling i Folketinget. Så klik ind og støt,” opfodrer Mette Kindberg.

Borgerforslaget vil vil sikre, at folkepensionen og de øvrige pensioner som førtidspension, seniorpension og Arne-pension kommer i takt med den aktuelle lønudvikling.

Få gratis nyhedsbrev om politik

Få nyheder om seniorpolitik direkte i din mailboks, når nyheden sker.

Tilmeld dig Faglige Seniorers nyhedsbrev om seniorpolitik.

Det er gratis.

“Finansministeriet har beregnet, at pensionisterne har mistet 5,7 procent i købekraft. Det er ikke i orden,” siger Mette Kindberg.

Støt pensionisterne

Faglige Seniorer har igangsat kampagnen ”Fair Pension” for at få alle danskere til at skrive under på borgerforslaget.

På hjemmesiden fairpension.dk kan man læse mere om kampagnen. Og hvis du benytter linket herunder til borgerforslaget, skal du have dit MitID klar.

”Uden MitID er det desværre ikke så nemt at skrive under. Hvis du er usikker på, hvordan du kan støtte vores forslag, vil jeg opfordre til, at man tager fat i et familiemedlem, som kan hjælpe. Og så kan I begge skrive under ved samme lejlighed,” lyder opfordringen fra Faglige Seniorers formand, Mette Kindberg.

Tekniske problemer stod i vejen

Det er lykkedes at samle de mange underskrifter på trods af tekniske problemer på hjemmesiden borgerforslag.dk. Mange har oplevet at blive afvist, når de trykkede på knappen “støt” ud for borgerforslaget.

De tekniske problemer skulle nu være løst.

Oplever du, at du ikke kan få adgang til MitID, når du trykker på knappen “støt” på hjemmesiden med borgerforslaget – så skriv til Faglige Seniorer på mail: info@fagligsenior.dk

 

Først publiceret: fredag 27. januar 2023
Artiklen er sidst opdateret mandag 3. april 2023 kl. 10:28

Se, hvad vi ellers skriver om:

, , , og
  • Gå ikke glip af nyheder fra Faglig Seniorer

  • Hidden
  • Dette felt er til validering og bør ikke ændres.