Stigende priser betyder, at ældre, der kun har folkepension, i løbet af 2022 har mistet 5,7 procent købekraft. Den udvikling vil Faglige Seniorer nu have gjort op med.

Dyrt år for ældre: Folkepensionen forringet som aldrig før

Trods regulering af folkepensionen fra nytår ser landets pensionister ind i den kraftigste købekraftsforringelse i mands minde.

Senest opdateret: mandag 23. januar 2023

Det koster landets folkepensionister dyrt, at inflation og energipriser stiger med raketfart.

For selv om pensionssatserne reguleres, når nytåret skydes ind, matcher folkepensionen slet ikke de stigende priser, der har acceleret i 2022.

Få mail med nyheder om seniorpolitik

Du skal ikke vente!

Få nyheden i din mailboks med det samme, når  der er breaking om senior- og ældrepolitik.

Faglige Seniorers redaktion følger med og giver dig besked, når det sker.

Så er du altid opdateret.

Tilmeld dig nyhedsbrevet SeniorPolitik HER - det er gratis.

”Pensionisterne er uden sammenligning hårdest ramt af de voldsomme prisstigninger. De ser ind i den kraftigste købekraftsforringelse i mands minde. Og det må få politikerne til at handle hurtigt,” lyder det fra Mette Kindberg, landsformand for Faglige Seniorer, der med 260.000 medlemmer er landets næststørste ældreorganisation.

Steget 29 kroner

I følge finansministeriets egne vurderinger må folkepensionisterne imødese et fald i købekraften på 5,7 procent for året 2022.

“Det siger sig selv, at med en samlet folkepension på godt 14.000 kroner om måneden, så er det noget, der presser økonomien til de yderste grænser,” siger Mette Kindberg.

Hun henviser til, at stigningen i folkepensionens grundbeløb i år kun er steget med 29 kroner.

Folkepension halter bagefter

Samtidig med den galoperede inflation bliver pensionisterne også ramt af en mindre regulering af pensionssatserne.

Disse 3 ting gør sig gældende:

I årevis har pensionisterne fået 0,3 procent mindre end lønudviklingen i det gamle satsreguleringssystem.

Og netop i disse år bliver grundbeløbet reguleret med 0,8 procent mindre som en følge af en gammel skatteaftale fra 2012.

Samtidig reguleres pensionisternes økonomi på baggrund af en lønregulering, der halter 1-2 år efter den aktuelle lønudvikling.

“Det forekommer helt meningsløst i en tid, hvor inflationen buldrer derudaf som en følge af en krig og stor vækst efter COVID-nedlukningen,” siger Mette Kindberg.

Regulering uden forsinkelse

Faglige Seniorer har foreslået, at pensionen fremadrettet reguleres efter den forventede lønudvikling på arbejdsmarkedet. Og ikke efter gamle tal.

“Så får vi i det mindste den samme regulering som på arbejdsmarkedet. Uden forsinkelse,” siger Mette Kindberg.

Ældrecheck hjælper – men for få

Landsformanden for Faglige Seniorer er tilfreds med, at regeringen har afbødet de værste konsekvenser af stigende priser for de allermest udsatte folkepensionister med den ekstra ældrecheck på 2.500 kroner i september og yderligere 2.500 kroner, der udbetales  i januar 2023.

Socialdemokratiet vil fortsætte med et yderligere tilskud til denne gruppe på 5.000 kroner over de næste år.

“Det er hjælpsomt, men det er kun et mindretal af pensionisterne, som får glæde af denne disse ekstraordinære tilskud,” noterer Mette Kindberg.

Fakta: Det foreslår Faglige Seniorer

Ud over en særlig hjælpepakke i form af en ekstra skattefri check til modtagerne af ældrechecken i 2023 og 2024, så er der to initiativer, som en kommende regering bør tage, lyder det fra Faglige Seniorer.

1. Væk med regulering fra skatteaftalen 2012

For det første bør man afskrive mindre-reguleringen af folkepensionens grundbeløbet på 0,8 procent som følge af den gamle skatteaftale fra 2012.

2. Pension skal følge lønudvikling

For det andet bør reguleringen af folkepension være så tæt på den aktuelle lønudvikling baseret på et skøn. Det vil ifølge vismændene føre til, at pensionerne i 2023 skal reguleres med 5,2 procent – og ikke 3,0 procent som er tilfældet. Derved kan virkningerne af den stigende inflation afbødes.

”Vores forslag vil næppe sætte skub i lønudviklingen på arbejdsmarkedet og heller ikke bidrage til yderligere inflation, som er politikernes væsentligste udfordring med de aktuelle hjælpepakker,” siger Faglige Seniorers landsformand, Mette Kindberg.

Dokumentation

I skemaet herunder er tallene for inflation, lønudvikling og reguleringsprocenter af folkepensionen listet overfor  hinanden. De bygger på beregninger fra De økonomiske vismænd og tal fra forslag til finanslov.

Der er ikke prognoser for regulering af pensionerne for perioden 2024 og frem til 2030. De vil naturligvis stige som følge af lønudviklingen.

Som det fremår, følger pensionerne ikke i takt med priser og løn i en situation med en stigende  inflation.

Tal er opgjort i %

2020 2021 2022 2023 2024 …2030
Inflation 0,5 2,1 8,1 5,1 0,8 1,5
Lønvækst 2,2 2,6 3,8 5,2 4,5 3,4
Regulering  pension* 2,0 2,3 1,2 3,0

* Enlig pensionist

Skema omsat til graf

Hvad mener du?

Hvad mener du, der skal skal gøres for at rette op på folkepensionen, så den bedre matcher inflation og lønudvikling?

Din mening er velkommen på Faglige Seniorers Facebook-side.

 

 

 

 

 

 

Først publiceret: tirsdag 15. november 2022
Artiklen er sidst opdateret mandag 23. januar 2023 kl. 11:36

Se, hvad vi ellers skriver om:

og
  • Gå ikke glip af nyheder fra Faglig Seniorer

  • Hidden
  • Dette felt er til validering og bør ikke ændres.