Nye regler kan være på vej, som stopper modregning i efterlønnen, hvis du arbejder i sundhedsvæsenet.

Efterløn: Stop for modregning af sundhedsarbejde

Regeringen forhandler i øjeblikket om en akutplan for sundhedsvæsenet, som indeholder planer om at afskaffe modregning i efterløn for arbejde i sundhedsvæsenet.

Senest opdateret: fredag 2. juni 2023

Loven er vedtaget 1. juni 2023 og gælder for arbejde i sundheds- og plejesektoren i hele 2023 og 2024.

Regeringens udspil til akutpakken blev præsenteret fredag den 3. februar 2023.

Regeringen foreslår, at der skal gælde særlige regler efterlønnere, som tager arbejde i sundhedsvæsenet i 2023 og 2024.

Om modregning står der:

  • Efterlønnere mv. kan bidrage. Regeringen vil afskaffe modregning i efterløn midlertidigt for medarbejdere i sundhedsvæsenet i 2023 og 2024 mhp. at flere kan bidrage til indsats.

Afprøvet tidligere

Der har været en lignende midlertidig aftale, som udløb ved udgangen af 2022.

Den betød, at modregningen i efterlønnen midlertidigt var afskaffet for arbejde med covid-19 og med ukrainske flygtninge.

Ikke aftalt endnu

Akutpakken er ved at blive forhandlet, så intet er aftalt endnu.

Når en aftale er på plads, skal der fremsættes et lovforslag, som skal behandles og vedtages i folketinget.

Vi følger forhandlingerne og skriver om det i vores nyhedsbrev, når der er nyt.

Hvis du endnu ikke får nyhedsbrevet, kan du tilmelde dig gratis her.

Akutplan for sundhedsvæsenet

  • Honorering af merarbejde mv. Midler i akutpakken kan anvendes til at honorere ekstraarbejde i forbindelse med afviklingen af udskudte aktivitet på sygehusene mv.
  • Øget brug af udenlandsk arbejdskraft. Regeringen ønsker at ensrette sprogkravet for sygeplejersker fra tredjelande med kravene fra EU/EØS-lande, smidiggøre processer med autorisation og opholds- og arbejdstilladelser og nedbringe sagspuklen i Styrelsen for Patientsikkerhed.
  • Mere patientnært arbejde. Regionerne vil arbejde for, at personalegruppernes arbejde tilrettelægges, så administrativt arbejde begrænses, og der er mere tid til det patientnære. Udvikling, forskning og ph.d.-arbejde kan i en periode vige for det kliniske arbejde, hvor muligt.
  • Deling af vagtarbejde. Regionerne ønsker at vedtage principper, så vagtarbejdet i højere grad fordeles, og flere kan få et fuldtidsarbejde med vagter til at hænge sammen med familielivet.
  • Efterlønnere mv. kan bidrage. Regeringen vil afskaffe modregning i efterløn midlertidigt for medarbejdere i sundhedsvæsenet i 2023 og 2024 mhp. at flere kan bidrage til indsats.
  • Flere specialsygeplejersker. Antallet af uddannelsesstillinger i anæstesiologi øges.
  • 72-timers behandlingsansvar. Udbredelse af en ordning kendt fra Region Hovedstaden, hvor sygehuset bevarer behandlingsansvaret 72 timer efter udskrivelse.
  • Samarbejde i sundhedsklynger om at forebygge sygehusophold. Der skal sikres et tæt samarbejde lokalt om at forebygge sygehusophold med kommuner og almen praksis.
  • Indsats mod udeblivelser. Der skal arbejdes for at mindske udeblivelser fra undersøgelser og behandlinger på sygehusene. Fx gennem brug af påmindelses-SMS’er.
  • Privat kapacitet. Regeringen ønsker, at den høje anvendelse af privat kapacitet afspejles i afregningstaksterne. Samtidig ses på, om private sygehuse kan bidrage til at løfte specialiseret behandling på visse områder med særligt lange ventetider og kapacitetsudfordringer.
  • Midlertidig forlængelse af behandlingsretten. Retten til udvidet frit sygehusvalg til behandling i somatikken forlænges fra 30 til 60 dage midlertidigt, så regionerne får øget mulighed for at prioritere, samtidig med at de mest syge fortsat vil blive behandlet først.

Kilde: Indenrigs- og sundhedsministeriet

Først publiceret: lørdag 4. februar 2023
Artiklen er sidst opdateret fredag 2. juni 2023 kl. 08:16

Se, hvad vi ellers skriver om:

og
  • Gå ikke glip af nyheder fra Faglig Seniorer

  • Hidden
  • Dette felt er til validering og bør ikke ændres.