Snart kan du slippe lidt billigere, hvis du har store udgifter til medicin.

Hvornår kommer det ekstra tilskud til medicin?

Politikere har lovet økonomisk tilskud til at bringe høje medicin-udgifter ned. Nu er loven på vej.

Senest opdateret: mandag 3. april 2023

Det skal være mindre dyrt for de mange danskere, der har store udgifter til medicin.

Det lovede regeringen i forbindelse med inflationspakken tidligere på året. Og nu er loven på vej.

Forslaget har i marts været hastebehandlet i Folketinget, og det bakkes op af partierne på Christiansborg.

“Rigtig mange mennesker må droppe deres receptpligtige medicin på grund af de stigende priser og på grund af inflationen. Det kan have virkelig store konsekvenser for den enkelte, men det har også store konsekvenser for vores sundhedsvæsen, hvis patienterne fravælger den receptpligtige og nødvendige medicin,” siger den socialdemokratiske sundhedsordfører Flemming Møller Mortensen.

Udgift reduceres

Loven betyder, at den maksimale egenbetaling for receptpligtig medicin sættes ned fra 4.435 kroner til omkring 3.100 kroner.

Dermed reduceres egenbetalingen med op til cirka 1.360 kroner for de cirka 200.000 borgere, som har de største medicinudgifter. Langt de fleste er førtids- og folkepensionister, nemlig cirka 132.000 personer.

Loven får virkning fra fra 3. april og vil gælde for den dato og resten af 2023.

Forventede tilskudsregler for 2023

Så snart loven træder i kraft, skriver vi om det i Faglige Seniorers nyhedsbrev.

Du kan tilmelde dig nyhedsbrevet gratis her

Se lovforslag HER

Del denne info med andre

Du kan hjælpe med at oplyse andre om, at der er udsigt til lavere medicinudgifter.

Del artiklen på Faglige Seniorers Facebook-side.

Først publiceret: torsdag 16. marts 2023
Artiklen er sidst opdateret mandag 3. april 2023 kl. 10:39

Se, hvad vi ellers skriver om:

, og
  • Gå ikke glip af nyheder fra Faglig Seniorer

  • Hidden
  • Dette felt er til validering og bør ikke ændres.