Få tekst læst højt med Google app’en
Har du installeret Google app’en på din telefon? Den kan hjælpe dig, når synet driller
Senest opdateret: mandag 3. april 2023
Du står ved en informationstavle og kan simpelthen ikke læse den lille skrift. Eller ser på tekst på din computerskærm. I de situationer er der hjælp at hente med Google app’en. Den indeholder en smart feature – nemlig Google Lens. Det er en funktionalitet, der via telefonens kamera tager et billede, og så kan gøre flere smarte ting med det du tager et billede af.
Tager du for eksempel et billede af tekst – ja, så kan den faktisk læse teksten op for dig på din telefon.
Du kan også tage et billede af et produkt, for eksempel en flot trøje din ven har på, og så søge efter det på nettet. Eller et billede af en blomst for at finde blomstens navn og information om den.
Her får du en trin-for-trin guide til at få tekst læst op:
1: Download Google App’en
Du kan downloade Google app’en til både Android og Iphone
Download til Android i Google Play (åbner i et nyt vindue)
Download til apple produkter i App Store (åbner i nyt vindue)
2: Klik på kameraikonet og tag billede
Find en tekst, du gerne vil have læst højt, det kan for eksempel være tekst på computeren.
Klik på kameraikonet og tag et billede

3: Skift til fanen Tekst – og få teksten læst højt
Når du har taget dit billede står du automatisk i Søg – men du skal nu skifte til fanen Tekst.
Herefter klikker du på Lyt (med et højtalerikon)

Gode råd og viden om synstab
Faglige Seniorer har samlet relevant viden til seniorer med begyndende synstab på hjemmesiden synstab.dk.
Her kan du få svar på dine spørgsmål om øjensygdomme og symptomer. Du får også masser af information om dine rettigheder i forhold til øjensygdomme samt tips og tricks til at indrette hjemmet, motionere og bruge digitale hjælpemidler.
Synstab er et samarbejde mellem Faglige seniorer og Dansk Folkehjælp og er støttet af Veluxfonden.
Først publiceret: tirsdag 28. marts 2023
Artiklen er sidst opdateret mandag 3. april 2023 kl. 10:07