Ny Ruth Galloway-krimi: Lygtemændene

Den 12. bog i serien om knogleeksperten Ruth Galloway er netop udkommet. Du kan vinde den spændende krimi "Lygtemændene".

Senest opdateret: lørdag 8. april 2023

Alt ser anderledes ud i arkæolog og knogleekspert Ruth Galloways nye liv, men da en dømt morder trækker i trådene, bringes Ruth og kriminalkommissær Nelson sammen igen.

Ruth Galloway har et nyt job, et nyt hjem og en ny partner, og hun er ikke længere politiets knogleekspert. Hun bor og underviser i Cambridge, hvor hun er flyttet til sammen med sin amerikanske kæreste Frank og datteren Kate, og er ved at færdiggøre sin tredje bog.

Men så lokkes Ruth tilbage til politiet i Norfolk og til Nelson, da en dømt morder tilbyder sin hjælp.

Nelson har altid været sikker på, at Ivor March stod bag mordet på flere kvinder end dem, han blev dømt for.

Nu tilbyder March at indgå en aftale. Han vil vise Nelson, hvor de andre kvinder er begravet, men kun hvis det er Ruth, der står for udgravningen.

Nysgerrig, men forbeholden, går Ruth med til det, og March leder hende til området The Fens, et stort naturområde mellem Cambridge og Norfolk. Ifølge March er kvinderne begravet i en lille landsby tæt på, der efter sigende er hjemsøgt af lygtemænd; mystiske figurer, der med deres lanterner lokker rejsende i døden.

Er Ivor March selv en lygtemand, der lokker Ruth tilbage til Norfolk og til Nelson? Hvad er hans plan, og hvorfor er hun så vigtig for den? Er morderen virkelig fanget og sat bag lås og slå?

Populær serie

“Lygtemændene” er 12. bind i Elly Griffiths’ populære og prisbelønnede krimiserie om knogleekspert Ruth Galloway.

Rækkefølge for krimi-serien om knogleeksperten Dr. Ruth Galloway

  1. Pigen under jorden
  2. Løgnens hus
  3. Huset på klippen
  4. Døden på museet
  5. Det tavse vidne
  6. De udstødte
  7. Stemmer fra graven
  8. Kvinden i blåt
  9. Forsvundet i mørket
  10. Den mørke engel
  11. Stencirklen
  12. Lygtemændene
  13. Den sorte hund
  14. Det låste rum (udkommer 15. marts 2024)

Vind bogen

“Lygtemændene” udkom 22. marts 2023 på Gads Forlag. Vejledende pris 269,95 kroner og kan høbes HER.

Faglige Seniorer og Gads forlag har sammen udloddet 3 bøger.

Vindere er Marianne Hansen, Nordborg, Søren Skovborg, Virum og Anette Brylov, Brandholm.

Først publiceret: tirsdag 28. marts 2023
Artiklen er sidst opdateret lørdag 8. april 2023 kl. 10:28

  • Gå ikke glip af nyheder fra Faglig Seniorer

  • Hidden
  • Dette felt er til validering og bør ikke ændres.