Fire ud af ti på Arne-pension føler sig ikke nedslidte
Over 43 procent af dem, der har fået tidlig pension, føler sig slet ikke eller kun i mindre grad nedslidte. Men det får ikke minister til at overveje at ændre på ordningen.
Senest opdateret: mandag 3. april 2023
Flere end fire ud af ti personer, som har benyttet sig af retten til tidlig tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet, den såkaldte Arne-pension, føler sig ikke synderligt nedslidte.
Det er en af konklusionerne i en rapport, som Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA) onsdag har offentliggjort.
I undersøgelsen er de adspurgte blevet spurgt om, hvorfor de er gået på efterløn, Arne-pension, seniorpension og førtidspension.
Ifølge NFA angiver over 43 procent af de adspurgte, der har benyttet sig af Arne-pensionen, at de ”slet ikke” eller kun ”i mindre grad” føler sig nedslidte.
Forskellen er tydelig
Professor hos NFA Lars Andersen kalder forskellen på grupperne “tydelig”:
Minister: Visitation bestyrker dårligt helbred
Bekæftigelsesminister Ane Halsboe-Jørgensen skriver i en kommentar til undersøgelsen, at visitationsprocessen til førtidspension og seniorpension "kan være forklaringen på oplevelsen af dårligt helbred."
Det er sandsynligt, at visitationsprocessen for tilkendelse af førtidspension og seniorpension kan medvirke til at bekræfte og bestyrke selvvurderingen af et dårligere helbred, fysisk nedslidning, nedsat arbejdsevne med videre.
Det kan derfor ikke udelukkes, at det kan være en delvis forklaring på, at oplevelsen af dårligt helbred, nedslidning, nedsat arbejdsevne, smerte og stress er væsentligt mere udbredt hos seniorer på seniorpension og førtidspension end seniorer på efterløn og tidlig pension, skriver Ane Halsboe-Jørgensen i et brev til medlemmerne af Folketingets beskæftigelsesudvalg.
Læs rapporten om årsager til tidlig tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet HER
“Vi har fire grupper med her – Arne-pension, efterløn, seniorpension og førtidspension. Og vi kan se en tydelig forskel på de rettighedsbaserede tilbagetrækningsordninger og de visitationsbaserede ordninger.”
“Blandt dem på seniorpension og førtidspension føler folk sig generelt nedslidte.”
“Blandt dem, der er på de rettighedsbaserede ordninger – Arne-pension og efterløn – er der meget få, der føler sig nedslidte i højere grad,” siger han.
Han påpeger desuden, at undersøgelsen konkluderer, at det for personer på Arne-pension og efterløn i højere grad er mere fritid, tid med familien og muligheden for at gøre, hvad man lyster, der trækker.
Arne-pensionen giver mulighed for, at man kan trække sig fra arbejdsmarkedet op til tre år tidligere end folkepensionsalderen. Det forudsætter, at man har haft en langvarig tilknytning til arbejdsmarkedet.
Giver borgere tryghed
Arbejdsgiverne efterspørger ledige hænder i disse år, og undersøgelsen peger altså i retning af, at mange forlader arbejdsmarkedet, selv om de kunne arbejde i længere tid.
Beskæftigelsesminister Ane Halsboe-Jørgensen (S) ser imidlertid ingen grund til at ændre noget i Arne-pensionen.
“Jeg mener, at ordningen er balanceret, og der er også noget grundlæggende retfærdigt ved den,” siger hun til TV 2 News.
Hun mener, at ordningen er med til at give borgere en tryghed.
“Det er ikke en særligt lukrativ ydelse. Og alligevel er der mange, der er glade for trygheden i, at det er en mulighed,” siger hun.
Det helt store slagnummer
Retten til den tidlige pension, som udgør cirka 14.000 kroner om måneden, kan give personer ret til at trække sig tilbage et, to eller tre år før folkepensionsalderen, hvis man har arbejdet henholdsvis 42, 43 eller 44 år.
Arne-pensionen var Socialdemokratiets helt store slagnummer op til folketingsvalget i 2019.
Efter valget blev Mette Frederiksen statsminister, og året efter blev Arne-pensionen vedtaget i Folketinget.
Hvad mener du?
Skal der ændres i Arne-pensionen, fordi ikke alle på ordningen er nedslidte?
Din holdning er velkommen på Faglige Seniorers Facebook-side.
Først publiceret: onsdag 29. marts 2023
Artiklen er sidst opdateret mandag 3. april 2023 kl. 10:37
