Videoopskrift: Friske forårsruller
En hurtig og skarp opskrift på vietnamesiske forårsruller.
Senest opdateret: tirsdag 11. april 2023
Her får du kokken Nicolai Trams lækre og nemme opskrift på friske forårsruller – også kaldet vietnamesiske forårsruller – som du kan lave med alt slags tilbehør.
Har du så travlt, at du ikke synes, du kan nå at lave mad, så tager du fejl. For disse friske forårsruller er en af vores absolut hurtigste og skarpeste opskrifter
Friske forårsruller har været hverdagsmad gennem århundreder i Asien. De er kendetegnet ved, at de er rullet i rispapir, som kan købes i de fleste supermarkeder. Når rispapiret blødgøres i vand, holder de på alt det grønne og er fulde af de vitaminer, der får dig over målstregen til forårets weekender.
Du kan lave de friske forårsruller vegetariske. Men du kan også supplere det grønne fyld med laks og rejer eller med kylling, med oksekød, eller hvad du bedst kan lide.
Lad alle rulle deres egne friske forårsruller ved bordet med personlige favoritter fra det grønne køkken. Nemt for dig, lækkert for gæsterne og godt og grønt for hele banden.
Klik på linket HER, hvis du vil se videoopskriften på retten.
Din livret
Faglige Seniorer og Food TV samarbejder om at præsentere god mad og dejlige livretter, der er nemme at lave.
Først publiceret: tirsdag 11. april 2023
Artiklen er sidst opdateret tirsdag 11. april 2023 kl. 10:46