En undersøgelse har vist, at luftkvaliteten i soveværelset kan påvirke dine kognitive evner såsom din evne til at koncentrere dig, til at forstå og til at reagere.

Luft ud, mens du sover

Du kan præstere bedre dagen efter at have sovet i frisk luft.

Senest opdateret: torsdag 27. april 2023

Den kuldskær type vil nok ikke bryde sig om det, men det kan virkelig betale sig at sove med åbent vindue.

Det viser et nyt internationalt forskningsprojekt, der omhandler, hvordan luftkvaliteten i soveværelset påvirker søvnen.

Forskerne har bl.a. fundet ud af, at en nat i et indelukket soveværelse kan bidrage til, at du sover dårligere og præsterer dårligere dagen efter.

Behov for dobbelt så meget udluftning

I løbet af en nat påvirker både mennesker og inventar luftkvaliteten i et soveværelse. Som en konsekvens af kroppens processer påvirker vi mennesker luftkvaliteten, mens vi sover.

Computere, tv-skærme, møbler og tøj forurener også luftkvaliteten i soveværelset. Til sammen ophober forureningen sig i løbet af natten, hvis den ikke bliver fortyndet ved f.eks. at lufte ud.

“Vores undersøgelse bekræfter, at soveværelser bør ventileres med ren luft i løbet af natten. Et åbent vindue kan anbefales, når luftforureningen er lav, og hvis der ikke er et ventilationsanlæg i boligen,” siger lektor på DTU Pawel Wargocki.

For at understøtte din søvn bedst muligt, skal der være dobbelt så meget udluftning i soveværelset, som det danske bygningsreglement i dag anbefaler.

Først publiceret: torsdag 27. april 2023
Artiklen er sidst opdateret torsdag 27. april 2023 kl. 10:49

Se, hvad vi ellers skriver om:

og
  • Gå ikke glip af nyheder fra Faglig Seniorer

  • Hidden
  • Dette felt er til validering og bør ikke ændres.