Trafikanter skal være mere opmærksomme på vilde dyr, når de ser hjorte-skiltet. Foto: Vejdirektoratet

Det skal du gøre, hvis du påkører et vildt dyr

Maj er højsæson for hjorte på de danske veje. En kampagne skal gøre trafikanter opmærksomme på faren og fortælle, hvad de gør, hvis uheldet er sket.

Senest opdateret: torsdag 4. maj 2023

Hvert år er der flere end 10.000 påkørsler af et vildt dyr på vejene.

De største kronhjorte i Danmark kan veje op til 180 kg. Hvis en bil rammer en kronhjort af den størrelse med bare 60 km/t, svarer det til, at bilen bliver ramt med en kraft af en 5 tons elefant.

Trafikantens køretøj ender højst sandsynligt med at blive totalskadet, og ud over risikoen for personskade er der risiko for, at kronhjorten ikke dør ved sammenstødet, men bliver dødeligt skadet og løber ind i skoven.

Det kan du gøre for at mindske risikoen for at påkøre et dyr:

  • Sæt hastigheden ned, når du ser hjorte-vejskiltet – særligt i skovområder eller hvis det er mørkt
  • Når du kører i åbne områder, så vær opmærksom på, hvad der sker i vejkanten – særligt ved vejkanter med tæt bevoksning
  • Hold øje med refleksioner fra dyrenes øjne

Hvis du påkører et dyr, så vær opmærksom på egen og andre trafikanters sikkerhed:

  • Parkér uden for kørebanen
  • Husk at bruge din sikkerhedsvest – påkørsler sker ofte i de mørke timer
  • Hvis dyret stadig lever, ring 1812
  • Hvis der ligger et dødt dyr på kørebanen, så fjern det kun, hvis det udgør en risiko for, at andre forulykker ved påkørsel
  • Hvis det er på motorvej, MÅ DU IKKE STANDSE. Kør i stedet fra, når du har mulighed for det – medmindre der er alvorlige skader på bilen, så hold ind i nødsporet
  • På motorvej og hvis der er meget trafik på vejen, skal du kontakte Vejdirektoratets Trafikcenter på tlf. 80 20 20 60
  • Ring 112 ved personskade

Kilde: Vejdirektoratet 

Ups! We kunne ikke finde din formular.

Først publiceret: onsdag 3. maj 2023
Artiklen er sidst opdateret torsdag 4. maj 2023 kl. 08:17

Se, hvad vi ellers skriver om:

og
  • Gå ikke glip af nyheder fra Faglig Seniorer

  • Hidden
  • Dette felt er til validering og bør ikke ændres.