
Disse forfattere hitter og får flest bibliotekspenge
Når 195 millioner i bibliotekspenge skal fordeles, topper gamle kendinge som Bjarne Reuter og Kim Fupz listen.
Senest opdateret: onsdag 17. maj 2023
Det er gamle kendinge, der indtager top-10 over de forfattere, der får udbetalt flest bibliotekspenge i år.
Over 10.000 forfattere, oversættere, illustratorer og andre, hvis værker kan lånes på bibliotekerne, får fordelt over 190 millioner kroner mellem sig i bibliotekspenge.
Det oplyser Slots- og Kulturstyrelsen i en pressemeddelelse onsdag.
Gennemsnitligt får modtagerne 18.857 kroner udbetalt, når pengene efter planen triller ind på deres konti 24. maj.
Favoritterne
Her følger en top-10 over de forfattere, der modtager flest bibliotekspenge ved udbetalingen i 2023. Det er de samme ti navne, som har domineret toppen de seneste tre år.I parentes er angivet, hvor på listen forfatterne lå sidste år:
* 1. Bjarne Reuter (1): 718.506 kroner.
* 2. Josefine Ottesen (2): 695.979 kroner.
* 3. Kim Fupz Aakeson (4): 690.806 kroner.
* 4. Kenneth Bøgh Andersen (5): 687.073 kroner.
* 5. Dennis Jürgensen (3): 686.800 kroner.
* 6. Maria Helleberg (6): 675.915 kroner.
* 7. Lene Kaaberbøl (7): 668.643 kroner.
* 8. Kim Langer (9): 666.772 kroner.
* 9. Bent Haller (8): 649.537 kroner.
* 10. Jørn Jensen (10): 624.897 kroner.
Kilder: Slots- og Kulturstyrelsen.
Ups! We kunne ikke finde din formular.
Først publiceret: onsdag 17. maj 2023
Artiklen er sidst opdateret onsdag 17. maj 2023 kl. 13:07