Begravelsespladser og skovbadning: En skovtur kan være mere end bare en skovtur

Ni ud af ti danskere har været en tur i skoven inden for det seneste år. Det viser opgørelser fra Dansk Skovforening. Men formålet med skovturen er ikke nødvendigvis længere blot den raske gåtur, der blev så populær under corona.

Skovbegravelsespladser, naturterapi og skovbadning er spiret op af skovbunden de senere år, og det har Jannik Ahlefeldt-Laurvig, der er fjerde generation Ahlefeldt-Laurvig på Stensballegaard Gods ved Horsens med omkring 250 hektar skov, hvoraf en del bruges til skovbegravelsesplads, tydeligt bemærket.

“Vi oplever, at mange af dem – der besøger skovene jævnligt – fortæller om en beroligende effekt ved fuglesangen, vinden i træerne, den livlige skovbund. Det kan lede tankerne ind i naturens ro, og det er kun godt, at flere kommer ud og bruger skovene mere og til flere ting. Som skovejer vil jeg gerne bruge skovene til aktiviteter, men på skovens præmisser. Både terapi, skovbadning og skovbegravelsespladserne skal være der, hvor det passer ind, og hvor vi ikke forstyrrer skovens dyre- eller planteliv, siger Jannik Ahlefeldt-Laurvig.

Som yoga – vi skal lige lære det

Modsat hvad navnet antyder, har skovbadning intet med blanke skovsøer at gøre. Det er en slags yoga for sindet eller mental wellness, hvor man bader sine sanser i skovens indtryk.

Fænomenet hedder Shinrin Yoku og stammer fra Japan, hvor det kan ordineres af lægen til patienter med blandt andet stress eller depression.

“Når man går en tur i skoven, får tankerne ofte frit spil, og det gør vores humør bedre. Når man skovbader, er man til stede i sine sanser og arbejder aktivt med det. Derfor er det noget helt andet. Man giver slip på sine tanker og går i stedet ind i sansernes indtryk,” forklarer Thuri Kledal, der er uddannet biolog, skovbadningsguide og naturterapeut.

Naturterapien afhjælper et problem gennem samtale i naturen, mens skovbadningen skal ses som en både afhjælpende og præventiv stille aktivitet. Jeg sammenligner det gerne med yoga, der også er godt for både krop og sind. Man kan for så vidt godt kaste sig ud i det på egen hånd, men man får rigtig meget ud af at have en guide, der kan lære én teknikken bag,” siger Thuri Kledal, der desuden uddanner andre i at blive skovbadningsguider og mener, at sansningen af skoven styrker vores bånd til den og naturen i sin helhed.

“Man bliver forbundet med naturen, når man har opmærksomheden på sanserne og er i naturen. Et af mine mål med at invitere flere mennesker ud i skovene for at opleve biodiversiteten, der giver bedre skovbade, er også at skabe en dybere relation og forbundethed til naturen. Så vil vi jo også være mere interesserede i at passe bedre på den.”

Sådan må du bruge skoven

Med den tiltagende brug er det ifølge Jannik Ahlefeldt-Laurvig vigtigt at vide, hvordan man bør færdes i de danske skove.

“Både privatejet og offentligt ejet skov er som udgangspunkt begge åbne for offentligheden i Danmark. Der er dog nogle regler, man skal kende, og derudover skal man altid kigge på skiltningen ved den enkelte skov, da der kan være undtagelser, siger Jannik Ahlefeldt-Laurvig og anbefaler skovbrugerne at færdes efter følgende regler.

• I de offentlige skove er det tilladt at færdes døgnet rundt til fods. Dog er det ikke tilladt at passere stengærder, jordvolde og andre hegn, der afgrænser skoven.
• I de privatejede skove er det tilladt at færdes på anlagte veje og stier fra klokken 6 om morgenen til solnedgang.
• Man skal holde afstand til bygninger og beboelse i de offentlige skove, hvor man ikke må komme nærmere end 50 meter. I privatejede skove er grænsen sat ved 150 meter.
• Den enkelte skovejer kan lukke for adgang på dage med jagt eller skovarbejde. Lukningen af et område ses på skiltning ved indgangen til skoven.
• Organiserede aktiviteter i privatejede skove kræver ejerens tilladelse, hvis der er over 30 deltagende – dog er grænsen 50 deltagende for skoleklasser, spejdergrupper og lignende.

Først publiceret: tirsdag 30. maj 2023
Artiklen er sidst opdateret tirsdag 30. maj 2023 kl. 11:13