Væk med modregning i folkepension: Dette skal du være opmærksom på

Ny lov betyder, at pensionisters egen arbejdsindkomst fra 1. januar 2024 ikke længere indgår i beregningen af pensionistens grundbeløb og pensionstillæg.

Udbetaling Danmark, under ATP, administrerer pensionen. Nu fortæller de, hvad man skal være særligt opmærksom på.

Hvornår får folkepensionisterne gavn af de nye regler?

Loven gælder med virkning fra 1. januar 2024 med tilbagevirkende kraft for 2023.

”Loven betyder, at arbejdsindkomst fra 1. januar ikke længere indgår i beregningen af folkepensionens grundbeløb og pensionstillæg. Med andre ord vil folkepensionister, med en arbejdsindkomst over 359.200 kroner i 2023-tal, ikke længere opleve, at deres grundbeløb bliver sat ned eller bortfalder,” fortæller centerdirektør i ATP, Lene Hougaard-Enevoldsen.

Man skal dog have tålmodighed frem til slutningen af 2023. Her udsender Udbetaling Danmark et årsbrev, hvor det fremgår, hvad pensionisterne kan forvente at få udbetalt i 2024, når egen arbejdsindkomst ikke længere indgår i beregningen af folkepension.

”At reglerne gælder med tilbagevirkende kraft for 2023, betyder, at en eventuel merudbetaling af pension for 2023 først sker i forbindelse med opgørelsen af pension for 2023. Størstedelen af pensionisterne modtager deres opgørelse fra maj 2024, mens for eksempel selvstændige og udenlandske pensionister får deres fra september 2024,” pointerer Lene Hougaard-Enevoldsen.

Skal man udskyde folkepensionen?

Nogle borgere, som planlægger at blive på arbejdsmarkedet efter pensionsalderen, kan hurtigt komme i tvivl om, hvad der økonomisk bedst kan betale sig, når deres arbejdsindkomst ikke længere skal indgå i beregningen af pension: Skal de fortsætte med at arbejde eller gå på udskudt pension?

På borger.dk/pension-arbejdsindkomst er det muligt at lave en vejledende beregning af, hvad man kan forvente at få i folkepension, hvis man trækker sig tilbage, når man rammer folkepensionsalderen, eller hvad man får i folkepension og ventetillæg, hvis man udskyder pensionen og får den udbetalt på et senere tidspunkt.

Her findes også en vejledning, som forklarer, hvordan borgerne får en vejledende beregning, der tager højde for de nye regler.

Udbetaling Danmark kan kun vejlede om reglerne – ikke rådgive om, hvad den enkelte bør gøre. Har man behov for økonomisk rådgivning, er rådet derfor at tage fat i en privat rådgiver.

Hvad er arbejdsindkomst?

Lene Hougaard-Enevoldsen understreger, at arbejdsindkomst er indkomst ved personligt arbejde. Og her kan der være indkomster, som man måske ikke umiddelbart tænker er lønindkomst.

Hun nævner honorarer, dagpenge og mødediæter som eksempler på arbejdsindkomst. Men også andre indkomster:

”Det kan være fratrædelsesgodtgørelse eller den sidste efterløn, der bliver udbetalt og beskattet efter overgang til folkepension. Eller det kan være indkomst fra egen virksomhed, hvor man selv tager aktiv del i driften,” forklarer hun.

Lene Hougaard-Enevoldsen understreger dog samtidig, at andre indkomster som for eksempel kapitalindkomst, aktieindkomst og private arbejdsmarkedspensioner stadig indgår i beregningen af folkepension.

Udbetaling Danmark skal stadig bruge arbejdsindkomsten

Selvom arbejdsindkomsten ikke længere indgår i beregningen af folkepensionens grundbeløb og pensionstillæg, skal den stadig indgå i indkomstgrundlaget for den personlige tillægsprocent.

Udbetaling Danmark beder altså stadig pensionisterne om at oplyse arbejdsindkomsten, selvom den ikke længere indgår i beregningen af pension.

Den personlige tillægsprocent bruges til at beregne ældrecheck, varmetillæg, helbredstillæg og mediecheck.

Den personlige tillægsprocent kan være mellem 0 og 100. Jo højere tillægsprocenten er, jo mere kan man få i varmetillæg, ældrecheck og helbredstillæg. Den personlige tillægsprocent skal være 100, for at man kan få mediecheck.

Først publiceret: torsdag 1. juni 2023
Artiklen er sidst opdateret torsdag 3. august 2023 kl. 14:01