Lækker dessert til en skøn sommeraften: Chokoladepizza

Nem dessertpizza lavet på grillen med frisk frugt og chokolade.

Senest opdateret: fredag 2. juni 2023

Lav en vidunderlig dessertpizza med chokolade og frisk frugt, og imponér dine gæster. Også skøn når børnebørnene er på besøg.

Det er nemt, lækkert og ligetil, og det bedste er, at dine gæster selv kan få lov til at pynte deres pizza med det frugt, de bedst kan lide.

Pizzadejen er en enkel mørdej, og den kan nemt laves, før gæsterne ankommer. Mørdejen stilles på køl, og i mellemtiden kan du nyde grillmiddagen og det gode selskab.

Når den søde sult melder sig, skal pizzadejen bare rulles ud, lægges på en pizzasten og herefter grilles. Pensl pizzaerne med chokolade, og pynt med frugt efter ønske.

Mette Grønbjerg foreslår, at du laver en pizza med henholdsvis hvid chokolade og mørk chokolade, som hver især pyntes med lækre bær som jordbær, hindbær, blåbær samt appelsin.

Klik på linket HER, hvis du vil se videoopskriften på retten.

Din livret

Faglige Seniorer og Food TV samarbejder om at præsentere god mad og dejlige livretter, der er nemme at lave.

Find flere opskrifter på livretter her.

Først publiceret: fredag 2. juni 2023
Artiklen er sidst opdateret fredag 2. juni 2023 kl. 16:10

Se, hvad vi ellers skriver om:

og
  • Gå ikke glip af nyheder fra Faglig Seniorer

  • Hidden
  • Dette felt er til validering og bør ikke ændres.