Forældre giver ofte navne tildes børn fra deres bedste- og oldreforældres generation.

Nyfødte får navn efter oldeforældre: Er dit navn på listen?

De mest populære navne til nyfødte springer ofte generationer over. William og Ella topper listen.

Senest opdateret: mandag 14. august 2023

Det er Ella og William, der er de mest hotte navne til nyfødte lige nu. Ella indtager førstepladsen for første gang, mens William er genganger fra tidligere år.

Det viser den nye oversigt fra Danmarks Statistik, der opgør de 50 mest populære pige- og drengenavne i 2022.

Når forældre vælger navne til deres børn, henter de ofte navnene fra deres bedste- og oldreforældres generation, fortæller Birgit Eggert, der er navneforsker ved Københavns Universitet.

Ifølge Birgit Eggert er Ella et oldeforældrenavn. Det gælder også eksempelvis Karl og Aksel, der ligger henholdsvis nummer 2 og 8 på listen.

Højdespringere

Eva og Ingrid er nye på listen over de 50 mest anvendte pigenavne til nyfødte, mens  det gælder navnene Vilhelm og Asger på drengelisten.

Højdespringeren blandt drengenavne er Holger, som gik fra en placering som nummer 46 i 2021 til nummer 32 i 2022 – en stigning på 14 pladser.

For Johan er det gået modsat. Navnet faldt fra nummer 35 i 2021 til nummer 48 i 2022.

To navne er faldet helt ud af listen over de 50 mest populære drengenavne. Det er navnene Villum og Benjamin.

Årets højdespringer blandt pigenavnene er Frida, der er sprunget 14 placeringer fra en placering som nummer 18 i 2021 til nummer 4 i 2022.

Modsat er det gået navnet Sofie, der fra at have ligget nummer 39 i 2021 endte som nummer 51 i 2022. Sofie er dermed røget helt ud af top-50.

Også Alva er røget helt ud,

Regionale forskelle

Selvom William og Ella er topscorere i landet som helhed, ligger navnene ikke øverst i alle regioner.

Ella ligger i top i Region Midtjylland og Region Syddanmark, men må i Region Syddanmark dele førstepladsen med Ida.

William ligger i top i fire ud af fem regioner, kun i Region Syddanmark ryger William ned på fjerdepladsen, hvor Emil i stedet for indtager førstepladsen.

Top 20 over mest populære navne

 

Kilde: Danmarks Statistik. Se top 50-listen HER.

Hvad er dit yndlingsnavn?

Hvilket pige- og drengenavn synes du bedst om. Fortæl om det på Faglige Seniorers Facebook-side.

 

 

Først publiceret: fredag 14. juli 2023
Artiklen er sidst opdateret mandag 14. august 2023 kl. 14:20

Se, hvad vi ellers skriver om:

, og
  • Gå ikke glip af nyheder fra Faglig Seniorer

  • Hidden
  • Dette felt er til validering og bør ikke ændres.