Samråd om seniorpolitik blev aflyst: Teknikken svigtede.

Teknisk uheld udsætter samråd om seniorpolitik

Der kom ikke nogen afklaring om vilkårene for seniorer på arbejdsmarkedet, som beskæftigelsesminister Ane Halsboe-Jørgensen (S) er blevet bedt om at orientere om i samråd. Teknisk uheld udsætter mødet.

Senest opdateret: fredag 8. september 2023

Teknisk uheld betyder, at et samråd med beskæftigelsesminister Ane Halsboe-Jørgensen (S)  om vilkårene for seniorer på arbejdsmarkedet onsdag måtte aflyses.

Det lykkedes ikke at få teknikken til mødet på plads, så der kunne transmiteres fra samrådet, som der ellers normalt sker, lyder forklaringen fra Folketingets Oplysning.

Derfor er samrådet udsat. Hvornår det mødet så holdes, vides endnu ikke.

Ingen særlige hensyn

Beskæftigelsesminister Ane Halsboe-Jørgensen var indkaldt til samrådet af Victoria Velasquez fra Enhedslisten.

Ingen hensyn til seniorer

I en undersøgelse blandt flere end 10.000 3F-medlemmer i alderen 60 til 67 år svarer knap halvdelen - 45,1 procent – at deres arbejdsplads ikke tager særlige hensyn til seniorer/ansatte over 60 år.

Samme undersøgelse viser at gode seniorordninger er med til at fastholde seniorer på arbejdsmarkedet.

Blandt de 39,5 procent, der oplyser, at de har har særlige seniorordninger, angiver næsten hver anden, at seniorordninger får dem til at blive længere tid på arbejdsmarkedet.

Kilde: Fagbladet 3F

 

Det sker på baggrund af en undersøgelse foretaget af 3F i foråret 2023, hvor næsten halvdelen af de adspurgte svarer, at der på deres arbejdsplads ikke tages særlige hensyn til seniorer.

Ane Halsboe-Jørgensen skulle på samrådet redegøre for, om ministeren vil arbejde for, at det pålægges alle danske arbejdspladser at have en aktiv seniorpolitik, hvor der tages eksplicit stilling til rekruttering og fastholdelse af seniorer.

Forringet tilbagetrækning

Endvidere er ministeren af blevet bedt om at redegøre for, hvorfor regeringen vil forringe borgernes ret til tidlig tilbagetrækning, når “der efter alt at dømme er et stort uindfriet potentiale i at fastholde seniorer i arbejde ved at sikre et godt arbejdsmiljø,” som det hedder i indkaldelsen til samrådet.

Faglige Seniorers nyhedsbrev dækker det kommende samråd, når det finder sted.

 

Først publiceret: onsdag 6. september 2023
Artiklen er sidst opdateret fredag 8. september 2023 kl. 14:27

Se, hvad vi ellers skriver om:

, og
  • Gå ikke glip af nyheder fra Faglig Seniorer

  • Hidden
  • Dette felt er til validering og bør ikke ændres.