Regeringen: Arbejdsgivere bør lave bedre seniorpolitikker

Det er fint at have fokus på at øge arbejdsudbuddet, og det har regeringen skam også. Og så er det i øvrigt bedst at komme med konkrete initiativer i stedet for “et paradeforslag”.

Sådan lyder svaret fra regeringen til det opråb, som Dansk Arbejdsgiverforening (DA) og KL, der er en forening for landets kommuner, i fællesskab kommer med i mandagens udgave af Berlingske.

“Det er da fint, at DA og KL har et fælles fokus på at sikre hænder på arbejdsmarkedet. Det deler regeringen. Derfor lægger vi også op til at lave reformer,” siger socialdemokratiets finansordfører Benny Engelbrecht.

KL-formand Martin Damm og DA-direktør Jacob Holbraad foreslår i Berlingske, at alle politiske forslag skal vejes på en arbejdsudbuds-vægtskål.

Politiske forslag, der trækker hænder ud af arbejdsmarkedet, bør ikke gennemføres, mener de.

Manglen på pædagoger, tjenere, sygeplejersker, håndværkere, sosu-assistenter og mange andre medarbejdere er så alvorlig, at arbejdsudbuddet fremover skal være i fokus ved alle politiske forhandlinger, påpeger de.

Skal føle sig velkomne

Ifølge Benny Engelbrecht peger pilen imidlertid tilbage på afsenderne i spørgsmålet om, hvordan man bedst sikrer flere hænder på arbejdsmarkedet.

“Det skal så være min opfordring til KL og DA, at hvis man skulle gøre noget, der virkelig kunne batte, var det at lave bedre seniorpolitikker, så de, der har viljen og lysten til at blive længere på arbejdsmarkedet, også kan det og føler sig velkomne,” siger han.

“Det er nok den udfordring på arbejdsmarkedet, jeg hører fra flest sider. Blandt andet fra Ældre Sagen, Faglige Seniorer og mange andre aktører. De oplever, at har man passeret 55 år, så er det utroligt svært at finde et spændende og udfordrende arbejde og komme videre i sin karriere. Og så er der altså rigtig lang tid til pensionsalderen, hvis man sidder dér 55-56 år gammel og ikke længere får de spændende tilbud,” siger Benny Engelbrecht.

Det skal vi have råd til

Den socialdemokratiske finansordfører vil ikke lade sig binde af KL og DA’s ønske om, at alle forslag skal have en positiv effekt på arbejdsudbuddet, da det i nogle tilfælde kan give god mening alligevel.

Benny Engelbrecht henviser til for eksempel sorgorloven, der i sig selv mindsker arbejdsudbuddet med 100 mennesker, og afgiften på engangsemballage, der har en negativ effekt på arbejdsudbuddet på 50 mennesker det første år.

“Hvis vi skulle være et land, som pressede vores arbejdsmarked så meget, så personer, der har et dødfødt barn, ikke må holde en orlov for at få det nødvendige pusterum i deres arbejdsliv, der skal til, for at de kan blive hele mennesker. Hvis vi ikke har råd til det, så er der noget galt,” siger han.

Kan hurtigt ændre sig

Hos De Konservative ser man umiddelbart positivt på tanken om et jobløfte.

“Der er ingen tvivl om, at manglen på arbejdskraft er det største problem, vi har lige nu,” siger De Konservatives beskæftigelsesordfører, Niels Flemming Hansen.

Han fremhæver dog, at med den store energikrise, vi også står i lige nu, kan situationen hurtigt ændre sig.

“Hvis forbrugernes købekraft og virksomhedernes produktionskraft nedsættes, kan det føre til, at der bliver afskediget medarbejdere. Jeg tror, at manglen på arbejdskraft bliver et mindre problem over de næste par måneder,” siger han.

Venstres beskæftigelsesordfører, Hans Andersen, deler ambitionen om at øge arbejdskraftudbuddet med reformer, men vil dog ikke lægge sig fast på DA og KL’s model.

Først publiceret: mandag 19. september 2022
Artiklen er sidst opdateret tirsdag 4. oktober 2022 kl. 09:51